Alice Sings - A Wonderful Impression Of Me

Alice Sings – A Wonderful Impression Of Me **** (4/5)

Alice Sings - A Wonderful Impression Of Me

Duoen Alice Sings udgav tidligere på året EP´en A Wonderful Impression Of Me som indeholder ligedele legesyg pop og ligedele følsomme og filmiske universer. Lige fra den alternative, jazzet Jazzing Up Your Style hvor der leges med rytmer og en legende bas. Alice Carreri på vokalen er som at tage et mørkt stykke chokolade og lade det smelte på tungen til oplevelsen når sit maks. Fint og kraftfuldt med noter af nye smage.

Duoen bag Alice Sings har dannet makkerpar i over ti år, men EP´en er første udgivelse under det forkortede navn Alice Sings (tidligere Alice Sings the Petterson Songbook). Den anden halvdel hedder Mikkel Petterson og er komponist foruden kor på EP´en samt spiller guitar og keys.

Den jazzede følelse pumper videre på You Do A Wonderful Impression Of Me hvor også de klassiske blæseinstrumenter som basun og klarinet får lov at udfolde sig. Alt dette akkompagneret med den sødmefyldte vokal fra Alice Carreri. Klavertonerne får også genlyd på den nærmest filmiske sang The East and The West. Sangen er som skrevet til et teaterstykke eller en kunstnerisk film.

Inspirationer er der nok af og mens sangene har et old school-præg rammer andre sange også det moderne udtryk, så en bestemt tidsangivelse ud fra genre ville være en udfordring. Sangen med det caribiske sommer tema og Easter island-feeling (The Eclectic Moniker), Savings, giver endnu et knob-skud til genresamlingen på EP´en.

EP´en A Wonderful Impression Of Me fra duoen Alice Sings har mange nydelige facetter og spændende udtryksformer. Foruden et vidunderligt lydunivers med maks udnyttelse af hele lydspektret, synger Alice Carreri forunderligt.

Vil du dine højtaler det godt, så byd dem et fint stykke af Alice Sings.

Du kan se den lækre Jazzing Up Your Style fra Alice Sings herunder.