Bæst (Foto: Mads Ogstrup)

I en verden hvor tiden er berygtet for at gå for hurtig og livet bare sakker bagud, er det i manges interesse at finde en ny måde at fastholde livet i nuét. Èn af disse idémænd er danske Bæst som med deres musik prøver at standse tiden. Det gør bandet bl.a. ved at gå ned i et andet roligere tempo end de er vant til med en genre som rock.

De 9 sange på albummet har alle tilfælles, at tempoet foregår i et nærmest drømmende tempo, hvor tid og sted er udefinerbar. Bl.a. på sange som Kolofon hvor den sløve punk-lign. vokal slæber sig henover det meget spartanske lydunivers, hvor melodier samler sig i fine arrangementer eller det savtakkede uhyre af Sort Røg med revner og sprækker i overfladen som river og flår i øregangene.

Er du til bombastiske trommer, rivende guitarer og tempofyldt tungrock, så er BÆST netop det du søger, når du skal have et afbræk fra det hurtige liv. Du får hele essensen i rock, men i et mere behageligt tempo.
Forestil dig de stille passager i københavnske Childrenn med det skæve udtryk i De Høje Hæle, så finder du en bastard af Bæst.

Sangen Ventet På Hvem har med sin nøgne form masser af plads til de sagte trommer og den psykedeliske guitarføring, hvor vokalen går renere igennem. Bl.a. en sekvens med lyrikken ”Jeg svæver i et hav, En cylinderformet årstid” vækker stærke følelser og rammer spot on på missionen om at sænke den flygtige fart i hverdagen. Andre steder rusker den tunge guitarføring op af den bløde jord og strækker sig i meterhøje mure rundt om lytteren. Der er plads til indelukketheden modsat den outrerede følelse.

Desværre er der langt mellem de hørbare ”hits” på pladen og med 2 EP´er i baggagen, ville det være en fordel at vælge hvad der har fungeret tidligere og arbejde videre på disse. Enkelte sange bliver bare en gentagelse af foregående. Men det gode bundniveau får selv stjernerne til at lyse.

Albummet Det Umulige Rum er udsendt på vinyl og digital. Alle sangene er indspillet på Eskildstrup Gods og bandet består af Lasse Funch, Jacob Koefoed, Christian Vråby, Søren Uttenthal og Sebastian Zieler.

MUSIKBLOGGER.DK ANBEFALER: Ventet På Hvem, Linjernes Lys

Udgivelse: 20 april 2018
Genre: Alternativ rock
Format: Digital, vinyl