Caved Crow – is it hope? (alternativ folk) ★★★★★

Caved Crow - is it hope EP cover (Foto: Matteo Palmieri  Design: Grith Sandberg)
Caved Crow – is it hope? EP cover (Foto: Matteo Palmieri Design: Grith Sandberg)

Det aalborgensiske alternative folk-band Caved Crow er et afsluttet kapitel og dog smider kvartetten en ny EP, is it hope?, på gaden d. 31 januar 2017 med lyrikken dybt nede i melankoliens varme suppe. Bandets fremtidige karriere blev bragt til en ende da forsangerinden Trine Valsted blev ramt af alvorlige stemmeknuder.  ”Det stod dog i løbet af 2016 klart, at stemmen ikke kunne fortsætte på det ambitionsniveau, som det unge band havde” står der skrevet i den kommende EP´s booklet.

Gruppedynamikken holdes i hævd med Trine Valsted på vokal og guitaristerne Brett Tootle og Frederik Ejdrup, mens Teis Harrington sørger for percussion.

The Words You Preach er en sang man kender fra setlisten når bandet har været ude at turnére. Sangen der handler om egoisten. Det unikke ved sangen er den fløjlsbløde intro med Trine på leadvokal som overtages af Frederik Ejdrup i den anden ende af skalaen, mens Trine bakkes op af korpigen Henriette Slot i slutningen.

Sammenspillet mellem vokalernes forskellighed og guitarens stærke lydbillede er også grundpillerne på EP´ens andre numre som bl.a. The Blue Hour med afsæt i håbet, som kan være med til at redde liv. ”He runs towards the tide to end his pain and yields before the edge of the water” skrevet af bandets lyriker, Brett Tootle, rammer dybt og hårdt.

Out Of The Blue tager afsæt i kærligheden, eller mangel på samme. Foruden vokalen spiller Trine også klaveret i sangens meget melankolske udtryk i et sammensurium af akustisk guitar, elektrisk guitar, percussion og unisone vokaler som fører lytteren direkte over i min personlige favorit Midnight Train. Afdæmpet med fingerspil på guitar, giver udtryk og plads til at nyde Trine´s vokal og de små guitarsoloer som indfanger så flot.

Factories & Cold Machines stikker til den skabertrang vi i dag tager som noget godt. En verden hvor det menneskelige lige så stille udfases til fordel for store maskiner som kan udføre det samme arbejde hurtigere.  En sang der på sin vis virker som to sange, der er smeltet sammen og alligevel er skabt for hinanden.

There’s no one to embrace her needs

There’s no one to dry her tears

All that’s left is a cold machine

Sådan lyder afslutnings-EP´en fra aalborgensiske Caved Crow som gennem tiden har prøvet lidt af hvert. Udråbt til Årets Nordjyske Navn 2014, spillet koncerter på bl.a. SPOT og H.C Andersen Festivals samt spillesteder rundt om i landet og nu må kapitulere før karrieren nåede sit peak.  En synd og skam, men heldigvis blev de gemte sange offentliggjort og det får bandet hele 5 stjerner for.