Dan Østerby udgiver minialbummet Vol. 1 Trumftanker
Dan Østerby udgiver minialbummet Vol. 1 Trumftanker
Dan Østerby udgiver minialbummet Vol. 1 Trumftanker

Den københavnske sanger og sangskriver, Dan Østerby, udgiver soloudspillet Vol.1 Trumftanker. Et minialbum med 6 danske sange med lyrik i front samt en iørefaldende vokal.

Med sange som introen Bag I Køen, hvor associationerne til en Nephew-produktion forstærkes fra allerførste taktslag, fortæller Dan Østerby hverdags-historien om at stå i kø og vente, til den guitarprægede Sangen Om Os Der Var med melodiske flader og et omkvæd der er til at huske fra første lytning. Med kor, synth og stille sektioner byder Dan Østerby lytteren ind i et univers uden skarpe kanter. Som et fullsize puderum med alverdens farverige bløde puder. Blødt og indbydende.

Iørefaldende omkvæd er en stor del af minialbummets røde tråd bl.a. med sange som Set Mange Gange Før og Stikker Af som forgangs-sange. Albummet Vol.1 Trumftanker har et indbydende musisk univers med iørefaldende sange om noget helt almindeligt pakket i fløjlsbånd og pænt gavepapir. Udgivelsen fra Dan Østerby får 4 ud af 5 stjerner.

Du kan høre sangen Sangen Om Os Der Var fra Dan Østerby herunder.