Sound-Tjek Oktober: Erik, BROER og Monti på Gimle

BROER debutkoncert på Gimle i Roskilde (Oktober 2016)

BROER debutkoncert på Gimle i Roskilde (Oktober 2016)

Det gamle vandværk i Roskilde, som huser spillestedet Gimle, åbner endnu engang op for nysgerrige musiksjæle med hang til at opleve nye knobskud på stammen. Denne aften havde den frivillige gruppe bag Gimle Sound-Tjek inviteret det urbane hip hop-miljø, bestående af Erik, Broer og MONTI, på scenen.

ERIK
Den aarhusianske rapper Erik skulle betræde scenen som den første. Som en enmandshær, bevæbnet med mic og backtrack, viste han talent på et flydende flow med stor overbevisning i en urban-international stil.
Sangene skulle findes fra den udgivne EP No Boundaries fra den jyske rapper, hvor Entusiasm feat. sangerinden Fjer skulle lukke aftenens første act. Dog først med gennemgang af bl.a. den iørefaldende Progress og den nydelige Think, hvor der krydres med en lækker kvindelig vokal. Erik har styr på sit flow, tracket pumper løs og med flere urbane-tilhængere foran scenen kunne det blive en aften med håndtegn og mere credit til erik.

BROER
Carlos og Aleksander Demsitz var sikkert spændte. Brødre-duoens allerførste koncert skulle nu bestå sin prøve foran et publikum og med live-band bag sig. Man har kunnet lytte den visuelle ep på nettet, men spændende musik på nettet er ikke altid ensbetydende med en flot live-performance, så nu skulle de vise sit værd.

Stemningen var intens, mens duoen skiftevis gik fra et hurtigt rap-flow fra Carlos, til Aleksanders R´n´B vokal i de fleste omkvæd. På scenen var Aleksander ganske vidst tændt, hvor han igennem koncerten præsenterede flere moves end jeg kender til, enkelte gang overgearede Aleksanders vokal en smule så lyrikken blev utydelig, men som en samlet vurdering af BROER´s debut, klarede duoen sig godt på scenen. Sekvenserne med det hurtige flow fra Carlos fungerede ret godt med det visuelle setup af moving-heads og et, nærmest, overforbrug af strobo.

MONTI
Man turde næsten at drage ånde, så spændt var man. (Et citat jeg har læst på et hotel-værelse engang og nu kan det endelig bruges). MONTI giver den som en udansker på den danske undergrundsscene, hvor Sebastian Monti´s skudtætte flow brager igennem i bedste Eminem street-stil. Der er lidt sydstats-rap vs. L.A. street-rap at spore i frontmandens fremtræden på scenen, som var han opvokset ligedele i Mississippi´s skove og gaderne i Los Angeles. Med spændende sange som Rare og Greetings, som er at finde på nettet, kan der kun være gode ting i vente fra den aarhusianske duo. Der er fart over feltet, bassen skiftevis luller og runger mens beatet taktfast følger med. Publikum er underholdt.

Sidste sang Fall Back ryster de sidste toner ud af ærmet, inden Monti kan forlade scenen til bifald og hujen. En overbevisende optræden fra den aarhusianske rapper samt hans partner in crime Koala aka Sebastian Schmidt-Larsen.

Du kan altid følge med direkte fra Instagram #musikbloggerdk