Esben Kronborg – A Multitude Of Things You Can´t Rehearse ★★★★☆

Esben Kronborg - A ultitude Of Things You Can´t Rehearse (2016)
Esben Kronborg – A ultitude Of Things You Can´t Rehearse (2016)

Sanger og sangskriver Esben Kronborg udgiver sit andet album, efter debuten Trumpets i 2014 , og kalder det A Multitude Of Things You Can´t Rehearse. Pladen udkom d. 11 november 2016 på Nordic Music Society.

Privat kommer Esben Kronborg fra Horsens, han er familiefar og uddannet lærer. Hvorfor skal du så vide det? Jo,.. det er faktisk hele albummets grundform.

A Multitude Of Things You Can´t Rehearse handler om at tage ansvar som familiefar, mens drømmene ræser afsted som musiker og menneske. Med sange som It Breaks My Heart In Two, hvor teksten ”..always longing what i can´t have” figurerer, kan man relatere til det jordnære univers Esben skriver sine tekster i. Uptempo-nummeret Hollywood med lækker guitar og synth byder det melodiøse ind, med et catchy omkvæd og ”ba ba, ba ba, baah”-kor, hvor drømmene igen suser afsted og endnu et tekststykke ”you gotta take whats yours, cause nothing is free..it´s Hollywood” bevidner om en musiker med drømme. Intet ulig alle os andre og derfor rammer relationerne tæt.

I Don´t Know How It Works har et legende fingerspil på guitaren inden Esben Kronborg tager over med en flot vokal. Det samme med sangen Lovers Be Blind, hvilket jeg ser som den bedste vokalpræstation på hele pladen. Albummet har 11 skæringer, som givetvis fungerer lige så godt alene med guitaren som med fuldt band-setup. Hele albummets indtryk lander på en lille 4 ud af 5 da jeg føler det tager lidt tid for at komme ind i stemningen. Men når den er der, så rammer det også lige på.

Førstesinglen Nowaday er også udgivet med musikvideo som du kan se herunder.