Esther Maria – The Abyss

Den århusianske sanger og sangskriver Esther Maria har udgivet sin debutplade ”The Abyss”.  Hun udgav tilbage i 2009 sin debutEP ”My Black Heart” og har i 2010 og 2011 arbejdet på albummet som endelig er kommet ud.  Albummet udkom d. 2 nov 2012.

Esther Maria – The Abyss

Albummet er indspillet i New York og er produceret af Kramer. Mark Kramer er en amerikansk musiker, producer og pladeselskabs-ejer.

The Abyss er endnu et af de albums der starter med en instrumental intro og slutter med en instrumental outtro. Det er et godt trick til at skabe den stemning som albummet behøver for at blive modtaget som det er meningen.  Først sang på albummet hedder Off The Edge og demonstrer allerede her, hvad man kan forvente af resten af albummet. På sin vis behøver man ikke overraskelser på en plade som Esther Maria´s. Det er meningen at man skal lade tankerne flyve og falde i et med musikken.

Den rå og nøgne fremvisning af musikken gør den sårbar og realistisk. Esther maria´s stemme harmonerer smukt med genrens nummer ét instrument, guitaren.  Sangene er en blanding af singer-songwriter, country og folk som f.eks. i Hearts Break In Two hvor Esthers stemme virkelig oser af følelsesladet ord og guitaristens perfekte håndelag gør musikken fantastisk(Torsten Stistrup Cubel).  Guitar lyden er én af de bedste cd-kvalitets indspilninger jeg har hørt i lang tid. Her får man hele lydspektret fra den dybe hule fornemmelse til de enkelte strikes på strengene.  I Love Hasn´t Found Me er det en fryd at lytte til guitarspillet for ikke at tale som Never Can It Be og Broken, hvor også mundharmonikaen er at finde.

Det der også gør albummet helt unikt, er at pladen er crowdfundet af venner og familie på eget pladeselskab The Quest Records. Esther Maria, du har en fremtid.

Læsernes egen mening: