Det nordjyske band Spinning Wheels, som tidligere på året tog undertegnede med storm, da de spillede på ”Frede” i Vejgaard arbejder i øjeblikket på album nr. 2.

Indspilningerne er foregået på Stuk Ranch, og jeg var så heldig at få lov til at kigge forbi en søndag eftermiddag, hvor vejret tilnærmelsesvis mindede om forår og den landlige idyl ikke var til at se overse.

[Foto: Jeppe Pilgaard]
Stuk Ranch [Foto: Jeppe Pilgaard]

Indspilningerne, som bandet sad og gennemlyttede da jeg gjorde min entre, er guf for ørerne.  Selvom de på dette stadie var i en meget rå form, så er der ingen tvivl om at der er lagt en god bund for det kommende album. Vi må dog væbne os med tålmodighed, for der er først release på det nye album til efteråret, men heldigvis kan man jo nyde bandets første plade så længe – og så skylder man helt sikkert sine ører at tage en tur til årets Egholm Festival hvor Spinning Wheels, blandt mange andre bands, kan opleves live.

[Foto: Jeppe Pilgaard]
Stuk Ranch [Foto: Jeppe Pilgaard]

Det var ikke kun undertegnede, som havde besøgt Spinning Wheels i Stuk denne solskinssøndag – om formiddagen havde TV2Nord været forbi, for at se det gamle studie og høre lidt om indspilningerne til den nye plade og hvad TV2Nord fik ud af besøget, kan ses her.