Gimle16: Lørdagens festivaldag var på mange måder udtryksfuld

Sidste dag på Gimle Sound-Tjek 2016 forløb med masser af aftryk og udtryk fra dagens line-up. Der var masser af rock på programmet, i alle afskygninger fra det mørke og dystre til de glade og energiske toner, til poppede tekster og nydelige sekvenser. Jeg takker mange gange holdet bag Gimle Sound-Tjek for at jeg måtte komme forbi og se hvad der sker på en festival med fødderne solidt plantet i den gode upcoming-muld.

 

Johann

Første act på scenen den sidste dag på festivalen, var Johann. Johann har det velkendte efternavn Kolstrup og deler det bl.a. med brødrene Mattias og Jeppe.

En stille intro med kun Johann på scenen blev afløst af et kraftfuld setup af guitarer og trommer, da resten af bandet blev en del af Johanns entourage. Det var store eskapader med et nærmest noisepræget univers kun afledt af sfæriske elementer og rolige vokal-sekvenser. Den nye single Change blev afprøvet på Gimle-publikummet samt den noget ældre Ruffled Feathers. Sidstnævnte har med sit kraftfulde udtryk og gode omkvæd, sæt sit aftryk på aftenens festival.

Julie Ellinor

Normalt er hun solo, men denne aften havde hun inviteret et band med på scenen. Koncerten blev afholdt i kælderen under Gimle, hvilket var en fin ramme for den fine sangstemme Julie besidder. Lydbilledet virkede dog en smule akavet. Trommesektionen var meget avanceret i forhold til Julie Ellinors simple tekstunivers, hvor keys og guitar passer godt ind. Live forstyrrede det mere end det gjorde på indspilninger som I Need You. Endnu en sang, som desuden var skrevet på Songwriter Camp i Roskilde, The Woods kunne med sin melodiske ydre få publikum til at svaje med, mens sangen Season Changed gav genlyd i hele lokalet og stod også som den mest mindeværdige fra koncerten.

This Is You

Med et super lækkert lysshow og en tight trommeslager, gav This Is You en forsmag på hvad der sker hvis man blander Thisted og København. Band setuppet havde et stærkt line-up med både guitarer, keys, bass og trommer. Den eneste sang som er at finde online er Carbon Eyes, som foruden at være en sang der byder afhængighed velkommen også blev spillet denne aften til Gimle Sound-Tjek. Carbon Eyes har en space-agtig indgangsvinkel som med et fedt lysshow gjorde sig godt på scenen. Sangen Kid fik luft sidst i setlisten. En intro med en forvrænget vokal opsamles af et beat og fortsætter ellers som koncerten har foreløbet, med en lækker sound.

 

FMK

En trio bestående af Cecilia Cresso, Nanna Båstrup og Maria Juntunen. Et band der om nogen forstår at sparke r** og vise fanen for alle danske punkrockere. Kælderen var godt besøgt under koncerten som i røg og lys blev rusket igennem af sange som Kim Deal. Trommerne var bastante, guitaren var hvinende og vokalen som den skulle være. Det er rytmisk punkrock, hvor bassen holder rytmen sammen med trommebeatet. Med referencer til Velvet Volume, vil jeg give trioen i FMK større kredit for at være mere punket og originale.

The White Dominos

Rockdrengene fra Aarhus gav en insulinindsprøjtning af dimensioner. Med sange som Only Lights, hitsinglen Like A Ghost og nyeste single DoYouWannaRunAway? havde fyrene sammensat et energisk sæt med peak efter peak.  Der gik et par sange før nerverne var rystet af tøjet og sparket kom, men da det skete blev salen sparket omkuld og det gamle vandværk (red.gimle) stod fast. Forsanger Jonas Sharpe går skarp igennem med sin vokal som både kan synge falset og ramme de yderste punkter i et rammende rockskrål. Guitarsoloerne fra både Jonas og guitarist Daniel Potts står fast i hukommelsen som gennemarbejdede og ikke mindst, mindeværdige. Dog var der så meget fart på at man som menig publikum, var ved at miste pusten og håbede på et break for at kunne fange den igen. Men den samlede vurdering rammer over middel på fyrene fra Aarhus, hvor musikvideoerne på youtube er værd at tjekke ud inden næste koncert rammer.

Via Mala

Via Mala har taget turen fra Aalborg til Roskilde, for at præsentere deres sfæriske grungefolk for publikum på festivalen. Atmosfæren var også ideel, da koncerten foregik i svævende tåger i kælderen under Gimle. Udtrykket var kraftfuld med den dybe vokal af forsanger Nikolai Lybæk, mens trommer og guitarer skabte både kaos og sammenhørighed i mørket. Med sange fra EP´en Out Of Sight som den udtryksfulde It Never Rains But It Pours gav bandet en dyster og mørk kraftpræstation under Gimle.

Husk du kan altid følge med når jeg besøger festivaler på IG – Her