Nik & Jay @ Grøn Koncert 2016, Aalborg (Foto: Brian Virenfeldt)

GK16: Eventyret fortsætter for Nik & Jay på Grøn Koncert ★★★★★ (5/5)

Nik & Jay @ Grøn Koncert 2016, Aalborg (Foto: Brian Virenfeldt)

Nik & Jay @ Grøn Koncert 2016, Aalborg (Foto: Brian Virenfeldt)

Popduoen Nik & Jay har huseret i Danmark siden deres spæde start i 2002, hvor albummet med samme navn blev udgivet og gav hits som Hot og Ryst Din Røv!. Siden er det blevet til 5 albums og et hav af features og singler. Det er ikke første gang duoen tager med Grøn Koncert-karavanen og sikkert heller ikke sidste gang.

Nik & Jay har altid været en god garant for en fest og denne aften i Aalborg var ingen undtagelse, hvor den store scene var udsmykket i hvidt med to-meter sølvtræer og sorte glas-lignende gevækster rundt på scenen. Er vi trådt ind i Nik & Jay´s universelle grotte-univers eller har de åbnet op for deres egen lille grotte til ny skue for det danske publikum?

Med hits som Boing! fra albummet 3: Fresh, Fri, Fly i 2006 blev vi gjort opmærksomme på hvor stor en landeplage popduoen har været, mens partynumre som Domestic, som rykker godt op i græsset, af Morten Breu. ”Prøv at fuck med mig nu..” sparker lidt til den frække attitude som drengene besad, og stadig besidder den dag idag.  Direkte fra det dunkende diskogulv ind over et hvinende rock-beat med fade over i Forstadsdrømme fra albummet United inden Ocean Of You (uden Søren Huss) viser hvor stor en genremæssig spændvidde duoen faktisk arbejder med.

Nik & Jay @ Grøn Koncert 2016, Aalborg  (Foto: Brian Virenfeldt)

Nik & Jay @ Grøn Koncert 2016, Aalborg (Foto: Brian Virenfeldt)

Bassuppen er ikke færdig endnu, da Pænt Nej Tak byder an, mens publikum får til ordre at gå amok til linjen ”…alle ud på gulvet nu” hvilket publikummet også tager pænt meget godt imod. Dog skvulper bassuppen over og lader flere vokalsekvenser være fantasi, mens festen fortsætter ufortrødent på scenen.

Hitsene vælter ud af skabet, mens et velspillende band får gang i dansefødderne. I Love Ya og Novembervej bliver blandet med nye toner som nyeste udspil Magisk, hvor Niclas og Jannik stadig viser deres styrke indenfor dansk popmusik, inden United spiller Mod Solnedgangen efterfulgt af hittet Én Dag Tilbage. Det virker som en leg for fyrene på scenen, hvor det eneste de skal er at ryste med ærmet for at smide hits ud til det danske folk. Koncerten byder på mere end dybe tekster, vilde rim og corny sætninger hvor både sort og rød konfetti flyver mod horisonten, mens Nik & Jay underholder det grønne koncert publikum med nostalgiske øjeblikke og fart over feltet.

Nik & Jay @ Grøn Koncert 2016, Aalborg  (Foto: Brian Virenfeldt)

Nik & Jay @ Grøn Koncert 2016, Aalborg (Foto: Brian Virenfeldt)

Nik & Jay væltede publikum li´som en strike med hits på hits på hits. Derfor ender denne anmeldelse på 5 ud af 5 stjerner for nostalgien, den amerikaniserede danskhed og attitude som stadig holder den dag i dag.