Mads Langer @ Grøn Koncert, Aalborg d. 24 juli 2016 (Foto: Brian Virenfeldt)

GK16: Mads Langer fortryllede det grønne publikum i Aalborg ★★★★☆ (4/5)

Mads Langer @ Grøn Koncert, Aalborg d. 24 juli 2016 (Foto: Brian Virenfeldt)

Mads Langer @ Grøn Koncert, Aalborg d. 24 juli 2016 (Foto: Brian Virenfeldt)

Mads Langer havde hele det nordjyske publikum i sin hule hånd på årets Grøn Koncert ved Aalborg. Hvis man lukkede øjnene kunne man nemt forestille sig en bagende kornmark, blidt svajende i vinden, så langt øjet rækker til tonerne af den tidligere skibonit, Mads Langer. På scenen kommer Mads Langer ind, sætter sig ved klaveret og kigger ud på publikum inden sangen Overgi´r Mig Langsomt starter koncerten. En sang han faktisk har skrevet til Sanne Salomonsen´s album Unico.  Bag ham skinner 3 store lysekroner i solskæret, mens det røde fløjlstæppe rammer bagscenen ind.

Det er 34. gang at Grøn Koncert karavanen ruller rundt i Danmark. I 2014 var Mads Langer og Tim Christensen en duo på samme scene, som også kastede en nydelig EP fra sig. Denne gang er Mads alene på scenen, dog med band og en lille lokal overraskelse. Sangen Heartquake fra albummet In These Waters afløste den følelsesmæssige Overgi´r Mig Langsomt med et lille twist af hurtige ord, næsten rappende sekvens. Publikum er stadig med på beatet og danser og synger med på de gamle hits, hvor You´re Not Alone rammer ganske fin plet for den store folkeskare på omkring de 16.000.

Det seneste album fra sangeren hedder Reckless Twin og rummer bl.a. Tunnel Vision som næste sang også skulle være. Der er skruet lidt op for de moderne beats og tempoet sættes i gang, hvor også Cool In The Summer med den nydelig fløjte-intro emmer af sommer i den bagende hede. ”Are You An Elephant”? spørger Mads ud over folkeskaren, inden der bydes på fællessang til Elephant fra albummet In These Waters. Hits er der nok af hvor også Fact-Fiction fra 2011 får lov at svæve inden No Gravity byder på en mindre guitarsolo på det lille podie foran scenen.

Mads Langer @ Grøn Koncert 2016, Aalborg (Foto: Brian Virenfeldt)

Mads Langer @ Grøn Koncert 2016, Aalborg (Foto: Brian Virenfeldt)

Overraskelsen skulle nu afsløres, og de der har fulgt sangskriveren de sidste par uger kan nok gætte sig til at en fan skal op at synge med sangeren selv. Vinderen i Aalborg blev den unge Marie Vilsbøll som skal synge Never Forget You. Efter en lettere febrilsk start, får sangerinden godt styr på vokalen og byder op til en duet med sangeren, hvilket også resulterer i et hav af klapsalver fra det lyttende publikum.

Som enhver koncert med en start, skal der også være en slutning og den får publikum med nyeste hit fra sangeren 3AM, hvor tempoet skrues en lille smule op i takt med synth bydes ind i det guitar-prægede univers. Koncerten slutter lige tilpas, selvom varmen har en del at sige med solen direkte mod scenen, så formåede Mads Langer at byde op til både dans og kinddans og derfor slutter anmeldelsen med 4 ud af 5 stjerner for veludført koncert med tendenser til mindre kedelige sektioner.

Find mere på Instagram