Hollow Hollow – Heartbeats

Vinderne af musikkonkurrencen Band Battle 2013 (Aalborg), Det Grønne Apotek, udgiver single ved navn ”Heartbeats” og skifter navn til Hollow Hollow. Bandet stammer fra Aalborg og består af Jakob Kjærside – Vokal, Mathias Dahl – Guitar, Kristian Vang – Bass og Jens Asger Mouritzen – Trommer. Stilen på den nye single er svævende poprock med elektroniske perler.

Det Grønne Apotek, Skovrock 2013 [Foto: Mads Dalum Poulsen]
Det Grønne Apotek(Nu: Hollow Hollow), Skovrock 2013 [Foto: Mads Dalum Poulsen]

Heartbeats er en blanding af rock/pop som starter stille ud. Hvis man tidligere har stiftet kendskab med Det Grønne Apotek, så ved man at musikken fungerer rigtig godt live. Den stille start ender brat med et insisterende og taktfast trommebeat som følges op af Jakobs vokal. Allerede efter 1 minut bygger sangen op til det første klimaks som herefter bygger et nyt op. Sådan bliver det ved. 
Larm, rytme og melodier er grundpillerne til et fantastisk lydunivers fra aalborg-drengene som udsender singlen på alle kendte streamingtjenester. 

Singlen fra nordjyske Hollow Hollow er et lækkert tranceskabende musikstykke der, med en god liveoptrædende, er en god promoter for bandet. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.