Succesfuld release af ny EP Smuk & Ond på Natbar med duoen JÆRV ★★★★★☆

JÆRV gav koncert på Natbar, Bremen Teater

I kælderen af Bremen Teater, direkte ned af trappen fra indgangen finder du Natbar. Det gamle ”Undergrunden” som Simon Spies kaldte det og hvor der i tidernes morgen blev solgt boller til 1 krone stykket for at udvide alkoholbevillingen. Nu er tiderne en anden og alt har fået et ekstra løft. Natbar fungerer nu som et lounge/diskotek område, som åbner hver fredag og lørdag nat med spændende acts og Dj´s på scenen.

Denne aften var der gratis entré til JÆRV´s release af EP´en Smuk & Ond.  Amanda Glindvad og Mathias Smidt er duoen, som siden 2014 med singlen I Staver, har budt på elektronisk pop på dansk.

EP´en Smuk & Ond byder på 5 danske elektroniske sange med Amanda på vokal og Mathias som producer/effect. Lyset er skarpt, lyden er god og første sang hedder Venter Du. Publikum er mødt talstærkt op og fylder godt nede i Natbar-området. Stilen har fået et mere melodisk aftryk og omkvædet mere catchy. Fra nummer et til nummer to på EP´en, Stille Hjerte, som også fungerede som singleforløber til EP´en over i to gamle numre, Skurk (Dit Hav) og Falder.

Når Amanda kommer godt ned i de stille sange og virkelig krænger sjælden ud, så er det som om der sker noget med atmosfæren og stemningen i rummet. På nummeret Jeg Kender Kun Én har sangerinden publikum i sin hule hånd, og hvilket øjeblik. Fantastisk sang og fantastisk omkvæd.

Fra stille til mere tempo. Fra Din Krop, fra EP´en Smuk & Ond, kommer tempoet lidt i vejret, mens lysmanden får lov at lege lidt med de farverige lamper i baggrunden. Herefter Befri Mig med lækker effekt, EDM og topfart, som er svær at stå stille til inden det hele slutter hvor det startede med sangen I Staver.

En velbesøgt aften på Natbar med succesfuld release af spændende EP med hitpotentielle sange som bl.a. kan nævnes Jeg Kender Kun Èn.

Lyt til JÆRV´s nyeste udspil Smuk & Ond herunder