JF17: Skyhøjt niveau fra det danske rockhåb Tårn ★★★★★☆

Med to albums i bagagen, havde rockbandet Tårn masser at spille af til koncerten på Jelling festival, men der var enkelte sange som virkelig slog igennem hos publikum. 

Solen har skinnet hele dagen og temperaturen blev ved med at stige, så det var en fornøjelse at komme ind til festivalens koldeste scene.

Inden koncerten var ikke mange mødt op, men allerede under den anden sang Læber Lyser Rødt, fra albummet Ud Af Mit Vindue, var publikum fordoblet under teltets dug. Bandets karakteristiske forsanger Erik Apollo blev ved med at fascinere med sin afrundede vokal og danske sprog, mens guitaristen Daniel Scheffmann var næsten lige så fremtrædende med flere instrumenter. På kor op til flere sange oplevede man også den kvindelige bassist som tilføjede sangene det sidste touch af lækkerhed.

Med sange som Er Du Med? som inkluderer nydelig steelguitar af Daniel Sheffmann til Du Tror Du Ser over i skrigende guitarer på Prøv Nu At Se. Der er både sjælere, tempo og afveksling i denne forrygende koncert med rockbandet Tårn som også gav en flot præstation på sangen Den Som Alting Drejer Om. En virkelig flot ballade fra et spændende band, som til slut fik publikum til at synge med på hittet Solskin Over Tage.

En underholdende koncert, endnu engang, hvor gæsteskribent Trine oplevede bandet i Gjethuset, har jeg nu også oplevet deres iørefaldende rock med potentiale. Derfor ender anmeldelsen på 5 ud af 6 stjerner. Velfortjent.