Juanna – Boomerang

okt 22, 2014
Juanna - Boomerang

Juanna - Boomerang

Den 24-årige sangerinde fra København, Juanna Sørensen, udgiver singlen Boomerang under navnet Juanna. Den kan allerede nu findes på diverse streamingstjenester som WIMP og Spotify. Sidste år udgav hun singlen ”Selvmord”.

Juanna har haft musikken tæt på kroppen hele sit liv og allerede som 12årig stod hun på Lille Vega og spillede én af hendes egne sange. Juanna skriver og komponerer selv sine sange.

Om sangen Boomerang forklarer Juanna; Kan du huske den sidste gang nogen du elskede havde såret dig? Måske har du ønsket, dybt i dit hjerte, at de en dag selv ville komme til at opleve den smerte som de havde voldt i dig. Uanset hvad er det vigtigt, vi behandler hinanden godt, for alt kommer tilbage – ligesom en boomerang.

Med denne korte forklarende tekst står sangen krystalklar for de fleste – formoder jeg. Juanna leverer poptekster i et elektronisk univers om kærlighed og livets store tillids-spørgsmål. Vokalen er forførende og rå og ligger i et middeland mellem sangerinder som Lina Rafn og Karen (Problemet). Den fandenivoldske side møder den følelsesladet side.  Juanna lover godt med dette nye udspil med masser af power på.

“Boomerang” er produceret af den Daniel Rothmann og Jesper Sidelmann, mens der også er kommet et Arpeggio-remix af Boomerang, hvis den virkelig skal sparke igennem på dansegulvet.

Find udgivelserne på linket her (WIMP, SPOTIFY, DEEZER m.fl.)