LIVE: Renée Søndergaard d. 6 April, Skråen

Lokation: Skråen, Lounge
Dato: Lørdag d. 6 April kl.22.30

Den danske sangskriver og sanger, Renée Søndergaard, spillede Lørdag aften til Skråen By Night på det Aalborgensiske spillested Skråen. Skråen By Night er skråens lille scene hvor der sættes fokus på de små bands fra lokalområdet blandet med enkelte kendte navne.

Renee Søndergaard på Skråen(Foto: Lånt fra Facebook)

Renee Søndergaard på Skråen(Foto: Lånt fra Facebook)

På den lille intime scene i Skråen Lounge var der, foruden den kønne og smilende Renée, en mandelig guitarist og en backingsanger. Aftenen havde lige budt på en udsolgt koncert med Danser Med Drenge i Skråens sal, så der var varmet godt op inden denne koncert med Renee Søndergaard.

Desværre var publikum en smule for opstemte og snakkede en del under koncerten! Men heldigvis var lyden perfekt i hele loungen, så selvom man stod allernederst kunne man høre Renée´s fantastiske vokal i samklang med backingsangerinden, hvilket var fortryllende at høre på.

Renée Søndergaard Live på Skråen, Lounge

Renée Søndergaard Live på Skråen, Lounge

Renée Søndergaard har udgivet debut Ep´en ”Not Here For Love” hvor publikum denne aften fik en masse musik herfra. Titelsangen Not Here For Love blev velmodtaget på trods af det ubarmhjertige publikum snakkede løs.  Der blev dog ro hen af vejen og man kunne derfor nyde musikken.  Mellem hver sang, havde Renée det med at skåle løs med publikum og fortælle små historier om den næste sang. Dette er en fantastisk måde for publikum at forstå og finde den dybere mening i Renée´s musikalske univers.  Sange som Not Here For Love, Sophie og The Things I Hate About You( som Renée så fint fortalte på scenen, var skrevet med mændene i tankerne) blev fremført til UG. Der blev sunget sange på Engelsk, Dansk og én enkelt på Tysk og Renée mestrer en god vokalpræstation på disse sprog. Nærværet og intimiteten er der selvom Renée skifter sprog.

Renée Søndergaard tilbyder også at komme hjem til dig og spille koncert. Dette koncept hedder ”Huskoncert” og går ganske enkelt ud på at der inviteres mellem 15 – 25 gæster, hvor der ligges en billetpris pr. gæst på mellem 100 – 150 kr.  Så har man lyst til at invitere venner og bekendte på en god gang musik, kunne dette være en spændende surprise og tvist på festen.