Lasse Vestergaard – Stævne (Folk/Singer-songwriter) ★★★☆☆☆

Lasse Vestergaard – Stævne (2017)

Den nordjyske singer-songwriter Lasse Vestergaard udgav fuldlængde albummet Stævne i september 2017 på Target. Albummet er en dansksproget folk-plade med sprogperler og guitar, men enkelt elektronisk underlægning sniger sig også ind sammen med et fåtal af overraskelser som kradser lidt i den traditionelle genre.  

Hvor det tidligere er blevet til engelsk-sproget udgivelser fra Lasse Vestergaard´s hånd (pånær EP´en fra 2013 Folk og Fæ), så prøver han nu lykken med det danske sprog og sidder man at læser lyrik igennem på albummets sange som Sibirisk Frost og Sommerhus, er det tekster som umiddelbart godt kunne udgives som små digte. De er fyldt med historie og klare indre billeder.  

Af sange som byder ind med forandring er Barn Af En Tid. Slideguitarens bløde toner bliver overdøvet med regn af trommeslag, som virkelig skaber en kontrast til hele albummets ensformige, og næsten kedelige, linje. Sangene er hver for sig godt producerede, men som et helstøbt album mangler afstikkerne som er med til at holde opmærksomheden på helheden. Ganske enkelt et meget stille og underspillet album, som ikke når sit potentiale i sin helhed men fanger med enkelte sange.

Anbefalede sange: Sommerhus, Barn Af En Tid

Lyt til Sommerhus af Lasse Vestergaard herunder