Anden dagen på Melodica Aarhus – International Songwriter Festival er nu afsluttet med flere gode koncerter og fantastiske indtryk og ikke mindst nye bekendtskaber.

Fredag d. 10 Maj

Kl. 19.00 – 19.30 Engelsholm Højskole: Lasse Aagard & Minna Udengaard (Backstage)

Lasse Aagaard er vokalist i Den Fjerde Væg, men denne aften var han alene på scenen for at fremføre nogle af de kendte sange fra kvartettens katalog. Stemmen er lys og fløjlsblød med kun klaveret til at akkompagnere Lasse´s vokal.  Ganske dragende vokalpræstation. Sange fra debutalbummet 2012  ”Drengekys” som Selvportræt blev fremført i en nedskåret udgave. Dog virkede det fint på den lille scene i baggården ved Backstage denne aften.

Minna Udengaard  er også fra sangskriverlinjen på Engelshom Højskole og fik 15 minutter til at fremføre hendes sange. Den høje blonde pige bevæger sig i et univers af melankolske toner, blød klang og ærlighed på tekst. Første sang, som publikum kunne opleve, var Dear Heart. En sang der dog ikke krøb så langt under huden som den sidste sang I´ll be Fine. Virkelig en lækker sang med masser af pathos og kraft. Derudover fik Minna også en ekstra guitarhjælper til sangen Coming Home af endnu en sangskriver på Engelsholm Højskole, Mikkel som også går under navnet Nordpå.

Kl.19.40 – 20.10 Lars Skou (Gyngen)

Den unge århusianske sanger og sangskriver med den dybe stemme, Lars Skou, spillede på den hyggelige cafe Gyngen på Mejlgade 53. Foran et publikum, på lidt over de 35, blev sange som Lucia, Løber ned og Det Var Så Det fremført.  Lars fik hjælp af en kvindelig sampler/kor, for at give udtrykket en elektronisk vinkel. Ikke alt fungerede perfekt denne aften, men musikken havde visse aspekter som jeg glæder mig til at høre mere til. Lars Skou er pt. i gang med at indspille nyt materiale

Kl. 21.00 – 21.30 Echo Me (Gyngen)

De 2 venner, Jesper Madsen og Erik Lindkvist, var på scenen denne aften. Jesper er manden bag Echo Me og Erik er kor m.m. Publikum var begejstret fra starten. Sange som Darkest Hour (en polka inspireret sang med masser af finurlige aspekter) og You Never Will Be Mine var på setlisten til aften.

At Jesper Madsen tror på sit materiale var også nemt at se, da han pludselig tog ledningen ud af guitaren og stillede sig ud blandt publikum og sang uden mikrofon eller forstærker-hjælp. Han lavede endda en lille gimmick under den sidste sang, da han gik mod højre af scenen og stoppede ikke før han gik ind igennem toiletdøren og ud på toilettet, hvilket frembragte flere latterbrøl og klapsalver. Salen på Gyngen var godt fyldt med lige omkring 50 begejstrede publikummer.

Kl.  23.00 – 23.30 Sonja Hald (Backstage)

Bandet som jeg havde glædet mig til at opleve var Sonja Hald. En uvished om hvem og hvor mange der var i bandet, blev forløst her på Backstage. Sangen ”Du Ka´ Dø Af Det Der” er blevet hørt flere gange på youtube og var også en lækkerbisken for Musikblogger.dk.  Denne aften blev det fortalt at en del nye sange er klar til at blive udgivet snarest, da pt. kun Du Ka´ Dø Af Det Der og Line Kolding er udgivet.

Bandet kunne lide at joke og have det sjovt, og trommeslageren så ikke ud til at ligge skjul på at han havde det fantastisk bag trommerne. Det var faktisk en verdenspremiere vi alle var vidner til i den lille sal, i en gemt baggård, i midten af Aarhus.  Selvom der var lidt problemer med lydniveauet og enkelte feedere løb løbsk, så var jeg imponeret over hvad jeg hørte og så. Her er et band vi snart kan se mere til og det hjælper jeg gerne med her på bloggen.

Melodica Aarhus 2013

Det var en fantastisk afslutning på det danske aspekt af Melodica Aarhus og med masser af ny inspiration, glæde ved musikken og nye bekendtskaber slutter jeg nu disse 2 dage med god følelse.  Melodica Aarhus er en begivenhed der har foregået siden 2010 og genforener danske og udenlandske kunstnere for at frembringe nye toner og nye tekster til et spirrerende sangskrivermiljø.

En intim festival hvor man kommer hinanden ved. Gæster, arrangører og musikere blandes ind i et musisk miljø med masser af glæde ved at høre og spille musik, hver for sig og sammen.

Fotografen Kevin Pedersen var også tilstede og fik skudt et par billeder.
Klik på billedet for at se en pop-up.