Supporten overtog showet på Studenterhuset i Aalborg (Modest/First Hate/Communions)

First Hate (Foto: Sarah Jönsson)

Det sker ikke så tit at man kommer til en koncert for opvarmningen, men ikke desto mindre, så var det hvad der skete da jeg besøgte Studenterhuset i Aalborg. På Plakaten var københavnske Communions som med debutalbummet Blue er taget på jysk besøg i Aalborg og  Voxhal i Aarhus. Med sig har de aarhusianske Modest og techno-duoen First Hate. Men techno er for fattig en betegnelse for sidstnævnte som med fantastisk overskud banker vilde rytmer ud fra scenen med både mundharmonika, fløjte og andre effekter.

Modest ★★★☆☆☆

Men først aarhusianske Modest som bl.a. med sangen Pride, fra EP´en Pretty Sure It´s Honest, har fået slået deres navn fast som et spændende upcoming band med potentiale. Deres første koncert jeg oplevede var på Roskilde Festival 2017, hvor vinden desværre gjorde det umuligt at opleve bandets fulde potentiale. Denne gang skulle vinden gerne have lagt sig i Studenterhusets sal og dermed var nu muligheden for bandet at vinde lidt positiv feedback her fra bloggen. Med sange som den melodiske Dugout, Want To Be Alone og Glory Knight kender man bandets grundlyd og hvad der kan forventes. Desværre skinner produktionerne ikke lige så godt igennem live som på pladen, hvilket er synd. Der er stadig lidt at arbejde med vokalmæssigt.

Afslutningsvis fik publikum hittet Pride som med stor sandsynlighed er hvad der har boostet deres navn og denne kunne jeg godt bruge som grundopskrift på senere udgivelser fra bandet. Sidste sang blev desuden fremført ganske iørefaldende.

Læs anmeldelsen af Modest på Roskilde Festival 2017 her

First Hate ★★★★★☆

Duoen i First Hate, Joakim og Anton, vakte min opmærksomhed på årets Reeperbahn Festival i Hamborg. Her oplevede jeg den technobaserede synthpop anno 1980/90 i aktivisthuset Molotow som også husede andre koncerter under festivalen. Siden har sange som The One og Copenhagen sløret min bevidsthed og trukket mig til endnu en koncert, på hjemmebane, i Aalborg.

Duoen starter koncerten med en længere intro og entrér først flere minutter senere. Her kommer også titelsangen A Prayer For The Unemployed som med sin synth-intro indbyder til en sjælfuld svingom med Anton´s dybe vokal, som desværre til tider drukner i bassens hamrende suppe. Men det er fedt og energisk på scenen, når Anton danser og springer rundt, mens han deler kærlighed ud til publikum.

Og kærlighed er der nok af, mens bagkataloget bugner af sange fra EP´er og debutalbum, som bl.a. White Heron, Trojan Horse og Infinite Horizon. Ikke mindst fra seneste album som A Girl Called Friday og Lonely Orbit. Aftenens setliste havde bl.a. også singlerne Holiday og The One på programmet og hvor Holiday er den mere stille type, så brænder Anton virkelig igennem på vokalen og ikke mindst mundharmonika, på The One. Med The One i tankerne, vil jeg bede dig lytte til outroen på The One og bare lade dig flyde med ind i dette melodiske univers med hårdt pumpende beats og en uovertruffen vokalperformance/sceneperformance fra Anton Falck.

Læs anmeldelsen af First Hate fra Reeperbah Festival 2017 her