Mund De Carlo (Foto: Mads Ogstrup Nielsen)
Mund De Carlo (Foto: Mads Ogstrup Nielsen)
Mund De Carlo (Foto: Mads Ogstrup Nielsen)

På det Ydre Nørrebro ligger en bygning. Adressen er Sigurdsgade 39. Opkaldt efter gaden, som er opkaldt efter det fordanskede navn af digteren og sagnet Siegfried, har ejerne bag bygget et eventsted op med ønsket om at skabe mangfoldige arrangementer.

Mangfoldigheden selv, Mund De Carlo, bød på release af et tredje album i rækken i stedets lokaler, som også tilfældigvis ligger i Carlos´ egen hjemstavn.

Ind i stemningen

Aftenen startede ud med WOLFF som sammen med sin faste producer og live-dj El Peligro, sørgede for at varme publikum op inden det store release-brag. Sidst jeg oplevede WOLFF var i Studenterhuset i Aalborg til en fantastisk performance og god lyd. Dog er det værd at nævne at denne aften led stemningen under support-showet, af enten mangelfuld produktionskvalitet eller stedets højtalere. Lyden var svingende hvorend man befandt sig i lokalet. Men heldigvis ved jeg at WOLFF altid kan levere. 

Heldigvis fik WOLFF varmet publikum op omend det kun var de forreste der fik optimale forhold.  Lokalet var også begyndt at blive fyldt op. Stedets rygeområde var proppet og fungerede som et bindeled mellem toiletter og koncert, hvilket også gjorde det til det perfekte sted at smalltalke under varmeblæserne.

De første beats blev skudt ud af højtalerne og aftenens højdepunkt var på vej, salen var ved at være fyldt op med en broget samling af lytterskaren. Med en a capella-intro i sangen Hvorfor Ik´ gik Mund De Carlo på scenen med et ganske levende live-band og sin faste makker, Milad, ved sin side.  

Albummet Hovedet På Blokken har været ude noget tid forinden koncerten, så forholdene var gode ift. at kunne sniglytte sangene og derfor også være med på konteksten i koncerten. Desuden kunne man opleve Mund De Carlo til instore-koncerter i både Run For Cover og Vinyltrolden, samt købe albummet inden releasekoncerten.

Koncerten kørte derudaf og havde, som tidligere nævnt, features på scenen. Efter 24/7, som også har en feature af Clemens, dog uden Clemens denne aften, kom sangen Slaver Af Bølgerne hvorefter første mand på scenen blev Manus Bell.  En engelsksproget rapper som blev mikset sammen med dansksprogede Mund De Carlo i sangen Undergr(o)und, hvor lyrik og tempo blev udfordret og leveret fra scenen til stor jubel fra publikum. Herefter sangen Ekskærester (uden Christian Brøns på scenen) til Igen. Endnu engang sker der noget på scenen og Rezwan og Sebastian fra Rest In Beats entrér til endnu mere jubel fra salen.

At Carlos er en habil flow-setter er ingen overraskelse, men historiefortællingen gør underholdningen mere værdiskabende og med en sang som Igen kan du følge Carlos´ morgenrutine med kaffe og morgenbolle på café, mens omkvædet styres af Rezwan på vokalen. Desuden lækre detaljer med blæsersektionen.

Det fortsætter..

Aftenen har masser at byde på og Mund De Carlo har masser at give. Fra et hurtigt indhop af (ingen anden lise end ) Annelise, som med sit flow-afsættende lyrik smed sangen Frisk Fiks på bordet med feature af aftenens vært, Mund De Carlo. Annelise vendte rollerne om, inden Mund De Carlo overtog styringen igen med Rap godt 111 og varmede op til speedrap a la Flåw Det I Stykker med energiske Yepha og Balthasar på scenen.  

Hermed var vi også tættere på slutningen af en underholdende aften med kun få sange tilbage, hvor bl.a. Nakkesved fra Binær feat. Trepac gæstede scenen. Sidste sang på aftenen blev Sån Her, men publikum ville have mere, så efter en kort stille stund fra scenen kom holdet igen ind til sangen Verden Er Perfekt Med Lukkede Øjne fra Ep´en Det Ta´r Tid anno 2011. En velovervejet afslutningssang til denne aften.

Alt i alt en vellykket aften, dog med et lydsystem på kanten, hvor Mund De Carlo fik samlet venner,bekendte og fans og fejrede udgivelsen der bliver ved med at give, Hovedet På Blokken. En artist bygget på dedikation og kærlighed med flid og flow, men også en kunstner som tør gå imod strømmen. 

Ps. Pladen er købt. 

Herunder kan du opleve lidt af stemningen under koncerten, hvor bl.a. Carlos crowdsurfer på bærende hænder af publikum. SWIPE ->

Husk at følge bloggen på Instagram. LIGE HER. #VIRENFELDTHANSEN 

Dato: 31 marts 2018
Genre: Rap / Hip hop
Lokation: Sigurdsgade, Sigurdsgade 39, København N