De Eneste To Stor Scene Nibe Festival 2015 (Foto: Mikkel Werenberg/Nibe Festival)

NF15: De Eneste To kom på svær opgave på Nibe Festival *** (3/5)

De Eneste To Stor Scene Nibe Festival 2015 (Foto: Mikkel Werenberg/Nibe Festival)

De Eneste To Stor Scene Nibe Festival 2015 (Foto: Mikkel Werenberg/Nibe Festival)

Alene, uden musikken, er duoen Simon Kvamm og Peter Sommer en giraf-attraktion at besøge og rent musikalsk er De Eneste To underholdende med finurlige tekster og dansk hygge når det er bedst, men koncerten på Nibe Festival blev en ”vandet” fornøjelse for De Eneste To.

Østjylland Dreaming, fra 2010-albummet De Eneste To, starter festen på denne varme Fredag på Stor Scene i Skalskoven. En ganske rolig fest som erstattes af sangen Sult fra Dobbeltliv-albummet herefter Hvem Springer Du For, som blev en attraktion på de grønne koncerter i 2011 pga. bungee-jump for publikum til hittet Jyder I København. Allerede fra starten kunne man mærke en form for energiforladt udstråling fra publikum som stod og svedte ihærdig på den varme plads uden at bevæge sig ret meget, men alligevel kunne vise en smule entusiasme ved de store ørehængere fra duoen. De Eneste To var kommet på overarbejde for et træt Nibe publikum, som dog løsnede lidt mere op som koncerten skred frem for heldigvis have D.E.T nogle små tricks i ærmet.

Publikums-gejsten kom snigende med sange som Den Lige Vej og Morten som blev bindeleddet mellem et godt og lækkert skyl over publikum til begejstring for nogle, mens andre flygtede ned i de bagerste rækker på pladsen. Fra siden havde man rullet en brandslænge ud som med en dyse som sprøjtede vand ud over de forreste rækker af publikummer.

Efter dette skyl blev det pludselig meget bedre at opholde sig i den bagende varme, som om temperaturen havde opgivet sit højdespring og var på vej ned igen for at forsone sig med os dødelige. Aftenbøn har selskab af ca. 20 publikum som har fået muligheden for at danse på scenen, som det er kutyme, for en De Eneste To koncert. Desuden med hjælp fra NibeSvinet (Red. Nibe Festivals maskot).

Simon Kvamm kigger ud over publikum og beder pludselig alle om at vende ryggen til ham. Efter lidt tøven bliver det dog klar at det er alvor og alle på pladsen vender sig om med ansigtet mod skoven i baggrunden.
Skrig Det Til Træerne slår an og alt giver mening igen. Energiniveauet boostes gevaldig som koncerten skrider frem mod enden og Jeg Har Ikke Lyst Til At Dø bliver endestation for duoen Peter Sommer og Simon Kvamm på årets Nibe Festival.

Det var en svær koncert eller et svært publikum, dog står jeg tilbage med følelsen af en middel koncert med enten 3 eller 4 stjerner. Men ender dog på 3 store stjerner til De Eneste To på en varm sommerdag i Skalskoven.

 

“Regnskyl” på Nibe Festival 2015

 

@nibefestival fik vand. På den gode måde. De Eneste To #nibe #festival #nibefestival #2015 #15

En video slået op af MusikbloggerDK (@musikbloggerdk) den