NF16: Tue West, Den Lille Fede (Scenen) ★★★☆☆ (3/5)

Tue West , Nibe festival 2016 ( Foto: Kenneth Brandborg)
Tue West , Nibe festival 2016 ( Foto: Kenneth Brandborg)

Inden koncerten med Tue West på skovscenen, Den Lille Fede, på Nibe Festival havde publikum allerede startet samtaler med hinanden. Ikke et problem hvis man stoppede alt unødvendig snak når koncerten så startede, men sådan skulle det ikke gå. Ikke nok med at Scarlet Pleasure spillede samme tid på Blå Scene, så spillede de også så højt at bassen tydeligt kunne høres og overdøve denne koncerts guitarspil af Tue West.

Men heldigvis fortsatte Tue West og kompagnon Mads Mouritsen koncerten som startede ud med sangen Et Liv Er en Idé. Med guitarer og fodtromme, gjorde Tue som han gør bedst. Underholde med guitarspil og den karakteristiske hæse stemme, dog allerede ved sangen En Kone Husker Alt går strømmen og alt bliver tavst på scenen. Der går enkelte minutter før Tue byder publikum tættere på til akustisk koncert uden strøm og begynder at spille, men strømmen er hurtigt tilbage og koncerten fortsætter med det nye titelnummeret Der Er Ingen Der Venter På Os fra seneste album.

Med sange som Sig Du Er Sikker, Vent På Mine Sange og God Til At Bruge Tid På Det Der Gør Ondt kom der enkelte øjeblikke fra storhedstiden fra den danske troubadour. Flere publikum var kommet for koncerten, selvom der stadig var gang i snakken rundt omkring. Alligevel formår duoen at få folk til at synge med samt klappe i takt på f.eks. Vi Ligger Ingenting I dage eller den velkendte Hun Er Fri som specielt var med til at fæstne Tue West i dansk musik.
Som koncerten skrider frem lykkedes det for duoen at få flere og flere publikummer med på vognen, men tiden er ligeså fremskreden efter det lille strømsvigt. Koncerten afrundes med et cover af TV-2´s Rigtige Mænd, hvor publikum gladeligt sang med inden koncerten sluttede med sidste sang. Imens under hele koncerten faldt enkelte regndråber, dog heldigvis ikke i større omfang. Koncerten står i erindringen som nogenlunde, men halvvejs ødelagt af baggrundstøj og strømsvigt. Derfor ender koncerten på 3 ud af 5 stjerner.

 

Strømmen er gået, så Tue West tager den akustisk.. #nibefestival #bloglife #tuewest #nf16

Et billede slået op af Brian Virenfeldt Hansen (@musikbloggerdk) den