Norell - IY 2017 - Photo by: Hugo Jozwicki
Noréll - IY 2017
Noréll – IY 2017

Noréll har, foruden et ret så kikset EP-cover, virkelig noget at byde på, på den danske og europæiske musikscene. Debut-EP´en fra trekløveret hedder IY og er udgivet på pladeselskabet No3.

EP´ens 5 sange er alle med sangerinden Marie Louise Persson i front som den altoverskyggende vokal på et elektronisk lag af beats og synth, præsenteret af Viktor Hagner og Nichlas Malling. Første gang vi stiftede bekendtskab med Noréll, var da singlen Howl udkom. Senere efterfuldt af både Damage Done og The Great Escape, som nu udmønter sig i EP´en IY. Bl.a. singlen Damage Done nyder stor bevågenhed med over 460.000 afspilninger på The Vibe Guide (Link)

Det danske folk mangler stadig at få øjnene op for trioen. Med sange som den party-crashende Damage Done, den nedbarberede og tilbagelænet Breathe og  intro-nummeret Toxic Love, har trioen ramt en guldåre af udtømmelige vibes fra ungdommens eksperimenterende kilde.

Om hele genren fortæller Viktor Hagner ..”I dag er det blevet sådan, at rigtig meget popmusik passer ind på en klub. Sådan noget som Major Lazer eller Mø´s nye ting, som bare er mere klubagtige. Det er som om, der har åbnet sig en ny verden inde i poppen, hvor man kan lave nogle ting, der er mere hårdtslående og på grænsen til irriterende, faktisk

Du kan fange Noréll på årets SPOT festival og Roskilde Festival. Det samme vil jeg, men først stempler jeg Noréll´s EP, IY, 5 ud af 6 stjerner for lækker energi og fede vibes.