Get Your Gun, Reeperbahn Festival 2017 (Arkivfoto: Get Your Gun)

Reeperbahn Festival byder på showcases fra hele verdenen, og Danmark havde selvfølgelig også noget at byde ind med. Denne aften var det Aalborg-festivalen Way Up North som havde overtaget kælderen under Molotow klubben i Hamborg og præsenterede bands fra deres festival i år. Det nordjyske band Get Your Gun udgav deres debutalbum The Worrying Kind i 2014 og kan nu offentliggøre udgivelsen af album nummer to som kommer til at hedde Doubt is my rope back to you. 

Koncerten på Reeperbahn Festival var derfor startskuddet for de nye sange på albummet som foruden sange som Sea Of Sorrow og Black Book, fra albummet The Worrying Kind, var lutter friske sange fra trykken som fik deres første flyvetur i et mørkt kælderlokale under Molotow. Og lokationen gjorde faktisk noget ret godt ved sangene. Følelsen af indespærring, varmen der nærmest var ulidelig og det pulserende beat og rivende guitar fra bandet fik trancen på meget kort afstand. En følelse der fik koncerten til at virke som meget kort tid, selvom koncerten alligevel varede omkring 45 min.

Beatet pumper sagte, guitaren kradser, mens sanger Andreas Westmark står i front og akkompagneres af et kraftigt fyrværkeri af spade og trommer, som i alt sit mørke sniger sig under huden og beroliger dit sind til at følge strømmen. En strøm som starter fra Haywire til Sea Of Sorrow til Enough For Everyone, som på intet tidspunkt slipper sit favntag og leder dig længere og længere ind i fordybelsen. Singlen, som er forløber for hele albummet, Your´re Nothing beskriver hvad publikum var vidne til under Molotow. Tryk selv på linket i bunden af artiklen og gang det ud til 45 min. med klimaks og en stadig pulserende bevægelse som bandt alle sange sammen til en helhed og en seance der vil blive huske af det fremmødte publikum.

Der er noget at glæde sig til når albummet Doubt Is My Rope Back To You udgives i starten af Oktober 2017. Jeg fik en oplevelse udover det sædvanlige, hvilket selvfølgelig afspejler sig i denne anmeldelse og stjernerne der er så obligatoriske i denne verden. 5 skinnende stjerner på den mørke himmel til Get Your Gun. Med koncerter i Polen, Tyskland, England, Ungarn, Norge m.fl. , er det ikke nyt for bandet at spille koncerter i udlandet og det er heller ikke første gang de står på en scene på Reeperbahn. Tilbage i 2013 gav bandet også koncert på festivalen, samt et gensyn i 2015 på The Rock Café udenfor festivalen. 

Lyt til singlen You´re Nothing fra Get Your Gun herunder.