RBF17: Kill J gav pulserende koncert i hjertet af Reeperbahn Festival ★★★★☆☆

Kill J Reeperbahn Festival 2017
Kill J Reeperbahn Festival 2017

Kigger man bloggen igennem for Kill J anmeldelser finder man den første fra SPOT 2014, hvor sangerinden Julie Aagaard overrumplede mig med sin karismatiske vokal og det dybe beat pulserende omkring. Siden er det blevet til endnu en anmeldelse fra NAKED-sessionen året efter hvor Gustaf Ljunggren sad bag pianoet, mens Kill J trådte alene frem og leverede en pragtoptræden hvor jeg kvitterede med ordene ”De mange facetter i en falsetvokal blev udfoldet foran en pakket Symfonisk Sal, hvor klapsalverne nærmest overdængede sangerinden. Så nærværende og intim at man næsten ikke turde trække vejret. ”

Nu er turen kommet til det tyske (og internationale) publikum som fik et fint skud Kill J på Reeperbahn Festival 2017. Spielbude er en udendørs scene, midt på den velkendte og berygtede Reeperbahn-gade, og her gav trioen koncert. Dog ikke en helt normal koncert, da Julie desværre var kommet til skade med benet, så hun derfor skulle udføre koncerten siddende i en kørestol. Men ikke en hvilken som helst kørestol, den var nemlig pimpet med lys rundt om kanten som levede sit eget liv, pulserende rundt om Julie og i takt til musikken.

Med sange som Mama Taught Me Well, You´re Good But I´m Better og You Have Another Lover legede bassen i en stille og kontrolleret bølgegang, mens publikum svajede i takt til den fløjlsbløde optakt fra Julie inden nyeste single Gravity fik luft under det farverige tag på Spielbuden Platz med skriften ”Das Herz von St. Pauli”. Selvom det havde været en anderledes koncert, hvis Julie kunne være sig selv og danse løs, så skal man heller ikke glemme de små ting i musikkens verden. Hvor ofte oplever man en så talentfuld sangerinde, som kan levere en flot vokal og god koncert, i kørestol og faktisk føle den med os andre.  

Selvom der kunne være mere fart på koncerten, så fik publikum hvad de kom efter. En oplevelse af de gode og det giver i hvert fald 4 stjerner. Stemingen var mere lagt på lounge-følelsen end fest-stemningen, og det gav en nærmest sitrende, beroligende effekt på det fremmødte publikum.