RF17: Bogfinkevej tændte et lunt bål på Countdown, Roskilde Festival 2017 ★★★★☆☆

Bogfinkevej gav koncert på Roskilde Festival 2017 (Foto: Sarah Christine Nørgaard)
Bogfinkevej gav koncert på Roskilde Festival 2017 (Foto: Sarah Christine Nørgaard)

På kort tid har den aarhusianske trio i Bogfinkevej fået bevågenhed af flere musikere og bands, som har bragt dem ganske langt med kun en nyligt udgivet EP, Helt Stil. Som feature til bl.a. Tv-2´s tour med hitsinglen Iben Hjejle og gæsteoptræden af Wafande til Roskilde-koncerten idag, har Bogfinkevej musikbranchen i ryggen.

Med sig på Countdown-scenen havde trioen taget et veludstyret band med, hvor både trompet og trækbasuner flankerede trioen Lau, Mads & Søren Karim i midten, mens producer Es styrede beats og kontrabassisten Emil flankerede den modsatte side.

Allerede fra start fik Roskilde Festival´s unge publikum en hitbasker i form af sangen Iben Hjejle, hvilket sjældent er set med bands uden alt for mange hits at vælge imellem. Men det skulle senere vise sig, hvorfor denne prioritering var valgt. Det er drengerøvs rap med rytmiske toner og gode melodier som fortsætter med Aarhus-hyldest sangen Smilets By over i Rutine Rutine Rutine fik vinger at flyve på, dog ikke helt vellykket. Desværre var beatet for fremtrædende og vokalen for mudret og uhørlig, hvilket gjorde netop denne sang overflødig.

Foran scenen havde publikum deres egen fest, men bag mængden var stemningen en helt anden. Flere stod og snakkede og nød de sprængte solstråler og benyttede Bogfinke-drengene som baggrundsmusik, hvilket var tydeligt under bl.a. sangen Privatfest. Meget sigende.

En ny sang med arbejdstitlen Solen Skinner Altid På Den Anden Side Af Skyerne skulle vise sig at være en teaser for den kommende gæst. Under præsentationen, med flotte ord fra Bogfinkevej, begyndte det at gå op for publikum hvem der skulle vise sig. Wafande trådte frem, hvilket skabte en overdreven interesse fra publikum som deltog mere i festen. Se bl.a. nedenstående video.

Sidste sang skulle vise sig at blive Iben Hjejle igen med større bevågenhed end første forsøg. Uden tvivl har fyrene i Bogfinkevej et potentiale som også viste sig i glimt, men det virkede som om at festen var svær at få startet med en idé om fest med en guitar. Umiddelbart kunne producer Es blive mere fremtrædende, for at få festen startet tidligere. Derfor ender koncerten med de aarhusianske Bogfinkevej med en lille 4 ud af 6 stjerner.

Har du forresten læst vores interview før koncerten (åbner nyt vindue)?