Fredag aften. Klokken er 21 og Danmark skal spille semifinale i EM i herrehåndbold.  Men det er også nu Spinning Wheels går på scenen på Café Frederiksberg – i daglig tale ”Frede”. Samtidig er der også Northern Winter Beat i midtbyen, så der er meget der lokker denne fredag, og vejret indbyder med sine kolde temperaturer ikke ligefrem til at gå ud. Det er fra start en ulige kamp, men trods de mange tilbud, så synes jeg faktisk at Frede er godt besøgt denne kolde vinteraften. Det kan godt være størstedelen af de besøgende er venner og familie til de 6 gutter i bandet, men de er der og der er god stemning – det må være det vigtigste.

Jeg selv er dukket op med et åbent sind, men må også være ærlig og sige at det er uden de helt store forventninger. Jeg har lyttet Spinning Wheels debutalbum ”Chapter One”  – det tog et par gennemlytninger inden det fangede mig, men jeg var heller ikke i tvivl om at de skulle ha’ chancen live.

Bandet starter aftenen med et nyt nummer, og lige fra starten er der drøn på. I dette nummer får Jens Varmløse lov til at demonstrere hvordan en guitarsolo skal lyde og vi får også stiftet bekendtskab med det store Hammond B3 og manden der styrer tangenterne – Jeppe Pilgaard.

Forsanger, Morten Deleuran, fortæller, som oplæg til sangen ”Captain” lidt om bandets historie og om hvordan der gennem de tyve år bandet har eksisteret har været en del udskiftninger i bandet, slag i hovedet og en masse fede jobs.

Spinning Wheels @ Cafe Frederiksberg
Spinning Wheels @ Cafe Frederiksberg

Stemningen er god, øllene er kolde og bandet spiller forrygende. Jeg er helt blæst væk, denne ellers helt almindelig fredag aften i Vejgaard. Hvorfor har jeg ikke hørt de her gutter spille live før?
Gutterne på scenen, giver den alt hvad den overhovedet kan trække, og da nummeret ”Miss Moses” slutter, er det med en kommentar fra Morten Deleuran ”… nu skal man ikke jo ikke rose folk for meget, men Jens tog den derhen hvor den skulle være.”
Morten fortsætter med at fortælle, at de er kommet til at skrive noget i deres pressemateriale som de ikke ved om er rigtigt. Det drejer sig om bandets næste single. Han bliver enig med sig selv om at hvorvidt det næstkommende nummer bliver næste single, må afhænge af hvor meget publikum klapper efter nummeret.
Efter nummeret er bandet ikke overbevist, Jens Varmløse mener dog at det kunne blive en god single, hvis han vel at mærke må få sin guitarsolo med.

Så er det bassist Claus Valsted Pedersens tur til at være i fokus, på vokal, i sangen ”The Weight” – et kopinummer af The Band. Det er også her vi for første gange bliver rigtig præsenteret for ”Cancan” – Dennis Deleuran – trommeslager og storebror til Morten.  Herefter endnu en sang fra ”Chapter One” – ”Midnigt Train”, hvor guitar og hammondsoloer går op i en højere enhed, og man når at blive helt høj inden bandet går af scenen til en velfortjent pause.

Efter pausen kommer Morten og Dennis alene på scenen. Det første par kommer på dansegulvet og der bliver lige informeret om stillingen i Håndbold.
De to fortsætter med ”Moulin Rouge”, og herefter kommer resten af bandet på scenen. Næste sang bliver også fremlagt som et muligt emne til næste single, og igen er det publikum der er dommer.
Jens mener at Morten bare vil ha’ publikum til at klappe rigtig højt, så han slipper for at skulle til at skrive en sang der er endnu bedre end de andre. Bandet er tilbage, i samme topform som før pausen.

Spinning Wheels spiller derudaf, og da sløret bliver løftet for at Danmark har vundet håndboldkampen, mener Morten at det nu er tid til at rette opmærksomheden 100% mod scenen.

Normalt har jeg meget svært ved at bandet på scenen beder folk om at klappe med, eller om at komme op at stå, jeg er af den overbevisning at publikum nok selv skal finde ud af at gøre det, hvis de mener stemningen er til det. Det må være kombinationen af stemningen og Morten Deleurans nordjyske charme der gør det, for da han beder publikum om at komme op at stå og klappe med, rejser jeg mig og klappet velvilligt i takt, næsten inden ordet er nået til bagenden af lokalet.

Vi får alvor stiftet bekendtskab med Hammond B3 og Jeppe Pilgaard i kopinummeret ”A Whiter shade of pale”, et nummer man jo næsten er nødt til at spille når man har en mand der mestrer hammond som Jeppe gør.

Der er dog en ulempe ved at Spinnings Wheels denne aften har Jeppe med på hammond. Klaus Pauli Kimere som er bandets faste mand på tangenter ”drukner” lidt i den store lyd fra B3, hvilket jeg synes er en skam.

Inden bandet siger tak for i aften, når vi også at høre deres første single ”Bum Bum” som Alex Nyborg Madsen faldt for og satte i rotation i radioen, og mens aftenen lakker mod enden og Morten Deluran minder os om at de små ting i hverdagen måske ikke altid er stå store, som vi går og gør dem til.

Efter sidste nummer går bandet lidt til side på scenen for ”det er sådan de store stjerner gør”… min første tanke er her ”ved I hvad drenge, dem er I iblandt”. Jeg er gennemført imponeret. Det er yderst sjældent efterhånden at jeg går fra en koncert og er SÅ høj af musikken. Tak gutter! En kombination af stemning, musikken, og at alt gik op i en højere enhed, har gjort at denne musikalske oplevelse landede i min top 10, blandt koncerter med bl.a. Roger Waters og John Mayer. Tak.

Spinning Wheels begik dog én stor fejl denne aften. De glemte at ta’ kassen med CD’er med…

Spinning Wheels kan følges på facebook  og deres album ”Chapter One”, kan heldigvis lyttes på diverse streamingtjenester og købes på iTunes. Den kommer helt sikkert til at flyde ud af mine højttalere det næste lange stykke tid.
På livefronten ser det desværre ud til at jeg må væbne mig med tålmodighed – Spinning Wheels spiller på Egholm Festival, når denne løber af stablen 31. juli til 2. august.