Stig Skovlind – Nærmeste Solopgang

Albummet hedder ”Nærmeste Solopgang” og er på dansk. Bagmanden hedder Stig Skovlind og han debuterer nu med sit allerførste album, på dansk. Dog har Stig tidligere udgivet engelske albums i form af ”Coffee & Love” (2004) og ” Breaking News from the Coffeeshop” (1996), men nu ville han prøve grænser med det danske sprog. Repertoiret siger ca. 200 Koda-registrerede sange og en masse koncerter med festorkesteret Beverly Hills Orchestra og funkbandet Tonight.

Stig Skovlind - Nærmest Solopgang   [Foto: Henrik Schurmann]
Stig Skovlind – Nærmest Solopgang [Foto: Henrik Schurmann]
Nærmest Solopgang er indspillet i Sund Sound Recording Studio og udkom på Giant Sheep Music den 2. oktober 2013.

Ved en hurtig gennemlytning af de 12 danske sange kan jeg godt mærke hvor jeg er på vej hen. Dansktop-materiale som P4 er bedst til og det er også her Stig Skovlind prøver at indsætte alle sine sejl. Sange om Vesterbro, kaffe og kærlighed flyder ud mellem hverdagens sysler og daglige beslutninger.  Titelmelodien ”Nærmeste solopgang” passer godt til årstiden lige pt (Februar). Teksten om de tågetriste gader og kolde natter bliver fremført med latinoinspireret rytmer som sikkert stammer fra Stig´s Atlanterhavs rejse til sydamerika. Et dejligt nummer jeg straks faldt for hedder ”For Altid , For Altid” og er en melodisk sang med masser af pathos. Mon sangen handler om Stig´s passionerede kærlighed til musikken?

Hele albummet er desværre ikke af samme kvalitet hvor sange som Sjælen, Shanghai og Stjerner på Tapetet falder ud, selv efter de første 5 gennemlytninger.  Nødbus har også denne ærlige, danske klang og følelse som hele albummet emmer af. Budskabet er til at forstå fra en mand der har tænkt meget over livet og givet sit eget til musikken.

Men højdespringeren på hele albummet, efter min optik, hedder ”Lommerne Fulde”. Der er noget dybt og inderligt i sangens omkvæd eller passage, om du vil, som virkelig kan mærkes dybt inde i sjælen. Mhmmm Da da dam da deij (Lyt sangen mens du læser dette). Utroligt at sådan en lille passage med gestikulerede lyde kan gøre så meget for en sang, men her er den altså og den har ramt mig.

Stig Skovlinds første forsøg på at være både sanger og sangskriver har båret frugt i et par enkelte sange og albummet kræver dog også et par gennemlytninger. Lommerne Fulde og For Altid, For Altid er sange som jeg tror på og som jeg nyder at lytte til. Musikken skal mærkes og føles dybt inde bagved hverdagens facade og Stig Skovlind har fundet en smutvej derind. Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.