Stöj Snak – 1000Daisies (screamer/songwriter) ★★★★★☆

Stöjsnak er et 4-mands band fra Aalborg som siden 2012 har udgivet debut-EP´en Planned Obsolescence, EP´erne Songs About Beliefs og Happitalism, debut-albummet SCREAMERSONGWRITER og nu, EP´en 1000Daisies. Nyeste EP er forøvrigt en hyldest og slagsang til spillestedet 1000Fryd i Aalborg. Forsanger Niels H. Sørensen udmærker sig ved at synge-råbe , mens han tæsker løs på en guitar. Med sig på 1000Daisies har han følgeskab af en bassist, perkussionist og trommeslager.

Èn af de anmeldelser jeg får lyst til at skrive med STORE BOGSTAVER FOR AT KOMPLIMENTERE DET SINDSYGE FEDE VED AT HAVE EN SCREAMER SONGWRITER I NORDJYLLAND. Men det vil du sikkert blive irriteret over i længden.

Selvom EP´en kun består af 3 sange, så er der alligevel en rejse at opleve fra første skæring 1000Daisies, hvor tempoet tonser derudaf. Niels H. Sørensen skriger sine lungers fulde kraft i en sådan grad at man, selv som lytter, får helt åndenød. De nødvendige breaks bliver fulgt op af en munter gulvbas der er med til at give sangen en varm følelse. Election Night starter ud med en roligere guitar og Niels H. i front igen indtil breaket. Nærmest Green Day-agtig. Election Night har ikke samme pondus som foregående sang, ej heller klimaks og opbygningmæssigt. Dog er det en lige-ud-af vejen sang uden de store dale og bakker. Bitter Place er min favorit. En favorit jeg ikke havde forventet af Stöj Snak, hvor både guitar og vokal har fået en mere rund følelse. Ikke så rå som de andre udgivelser og mere melodisk i sin fremtoning.

EP´en 1000Daisies er endnu en god udgivelse fra sanger og sangskriver Niels H. Sørensen ved navn Stöj Snak. Det er så anderledes fra nutidens udgivelser og alligevel fuldendt. Man kunne være bange for at vokalen bliver for øredøvende live, men ved flere lejligheder kan jeg selv bekræfte at du ikke går forkert ved en Stöj Snak koncert. Jeg smider gladeligt 5 fulde stjerner mod 1000Daisies og vores egen nordjyske screamersongwriter.

The objective of Stöj Snak is to create honest, UNCOMPROMISED music fuelled by nothing but the desire to create. And though this might just be the beginning the journey will remain far more important than ever reaching the end

Lyt til 1000Daisies af Stöj Snak herunder