Albummet The Doghouse Suite fra danske Strangers On A Train er en svær pris at sætte, for som alt carbaret/balkan-inspireret musik rammer det en snæver og alternativ målgruppe. De fleste koncerter jeg har været til, med balkan som fokus-emne, rammer altid plet på livemusikken og stemningen og dette gør Strangers On A Train uden tvivl også. Den rå og kradsede vokal fra forsanger Frederik Juul Rasmussen og den rustne trækbasun af Peter Jensen giver stemningen et endnu mere rustikt image som klart skiller sig ud fra normen i balkanmusik, hvor både violin og harmonika-lignende instrumenter er repræsenteret.
Sangen Rusty Trombone er den første der rammer noget med en puls. Jeg forestiller mig en tilrøget klub, sent om natten, i en forstad hvor sprutten er billig og baren er velbesøgt. På scenen står Strangers On A Train og fester igennem med publikum, mens der skåles og hygges i nattens sene timer. Men skal jeg ind i den faktiske mening med sangen, skal det gerne blive mere klæbrig. Der blandes en smule soul med den rustikke balkan, mens rytmen slås taktfast af trommeslager Sune Stender. Hele pladen er faktisk en sen nattefest hvor tråden holdes stram fra start til slut, mens der hives fat i et carbaret-lignende koncept hvor tango og utugt går hånd i hånd.
Oceans Of Gold har fået mere bredde på lyden i form af violin og virker mere åben end f.eks. den mere dystre og sørgmodige Blue Rose. Foruden violin er Mikael Jørgensen også meget fremtrædende med den dybe kontrabas som henholdsvis luller og ryster det skumle lydbillede fra dette københavnske band.
The Madame nyder godt af bassens rytme, mens den gennemgående Accordion følger troligt med. Sangen følger det gennemgående tempo som på hele pladens 12 sange, går ned i et break og opbygger stille og roligt igen. Selvom vokalen har en charme i den ruste vokalføring, så kan der til tider smutte et ord eller to for bevidstheden, men det samlede billede tegner sig fint for en førstegangslytter. Mange gange har jeg fanget mig selv i at følge kontrabassens rytme, hvilket er en stor force for dette album fra Strangers On A Train, men desværre kan hele pladen virke som en gentagelse med enkelte gode afstikkere i form af The Madame, Rusty Trombone og Oceans Of Gold. Det der fanger mig gang på gang er den lækre rustne vokal fra Frederik Juul som live kunne være bandets grundpille.
Bandnavnet Strangers On A Train stammer faktisk fra en gammel Alfred Hitchcock film, som omhandler et møde mellem to fremmede og en fælles aftale om to mord. Albummet Doghouse Suite blev indspillet i Black Tornado og masteret af USA hos Doug Van Sloan og udgivet i juni 2015.
Lyt til den lumre Rusty Trombone fra Strangers On A Train herunder: