Baby in Vain på Tinderbox, Red Stage (Foto: Thorsten Iversen)
Baby in Vain på Tinderbox, Red Stage (Foto: Thorsten Iversen)
Baby in Vain på Tinderbox, Red Stage (Foto: Thorsten Iversen)

Scenen der natten forinden bød 30.000 publikummer velkommen i en kæmpekoncert med tyske Rammstein, skulle nu hamle op med den københavnske kvindelige trio i Baby In Vain. Uden problemer gik trioen på scenen for de små 200 publikummer (se instagram nederst) som var mødt op foran scenen til hvad der skulle vise sig at være en kedelig præstation af de unge medlemmer i Baby In Vain.

Allerede fra starten skulle guitarerne lige stemmes med løbende kommentarer som ”fyn er fiin” og ”der er godt nok meget plads her”. Pigerne Benedicte, Lola og Andrea, som skal spille på en tysk festival i Cuxhaven om en måneds tid, var ikke yderligere imponeret eller imponerende, dog ramte flere af de instrumentale egenskaber plet med hårdtslående grungerock og gode passager som Childrenn gjorde det på Northside tidligere i år.

Åbningsnummeret Martha´s View slæbte sig stille over publikum, mens Lola gentog sætningerne ”Martha // Its your last day” sammen med et kor af Andrea og Benedicte til et ganske gedigen lydtæppe, hvor guitarer og trommesæt blev godt pumpet. Direkte over i sangen Muscles hvor pigerne endnu engang giver den gas på instrumenteringen, men hvor hverken vokalen eller performance bar præg af vilje og styrke.

Det kan til tider virke komisk når musikken rammer sit højeste med fede sekvenser og Lola så i pausen imellem numrene siger ”hva såååå, haaar i haft en good festival indtil videre?..” med sin lidt drævende måde at snakke på og efterfølgende åbner op for et virvar af tungt slæbende grungerock i et søvndyssende tempo. Måske det bare var tidspunkt, band og scenen der ikke passede sammen? Faktisk var Red Stage en alt for stor kulisse at præsentere et band som Baby In Vain på, hvor trioen måske havde gjort bedre figur på en mindre scene.

Med sange som The Urge og Jesusfreaks kom vi nærmere en afslutning af koncerten, som slæbte sig af sted. Just inden Jesusfreaks sluttede, gik pigerne fra scenen til en vedvarende guitar-hyletone som afslutning på deres indadvendte magtdemonstration, mens jeg står tilbage med en følelse af en smule tomhed og manglende underholdning. Kunne være det var meningen?