The Bronson Brothers – A Taste Of Salt (Artrock) ★★★★★☆

The Bronson Brothers - A Taste Of Salt
The Bronson Brothers – A Taste Of Salt udgives d. 26 maj 2017 som vinyl og kortspil

Artrockerne fra Silkeborg, The Bronson Brothers, som består af forsanger Jesper Harding, guitarist Anders Ejner, Thomas Knudsen på synthesizer og trommeslager Søren Berg udgiver d. 26 maj deres fjerde studiealbum A Taste Of Salt på både vinyl og endda også kortspil med downloadkode til albummet.

De 9 sange på albummet er alle pakket ind i et trist og sørgmodigt univers, men brillerer med fantastiske filmiske lydeffekter såsom klokker, korsang og noise-referencer. Hele albummet åbner sig omkring lytteren og byder dig velkommen ind til en hørbar lytteoplevelse.

Allerede fra start med introsangen A Taste Of Salt byder synth og klokker samt vokal af Jesper Harding ind til en oplevelsesrig lytte seance som bærer dig videre fra sang til sang i samme univers. Den guddommelige korsang i Alone Together til den storladne One Day med guitarintro og messende ”talk to them” over i en tranceskabende beat, synth og percussion-fyldig sang Falling.

Hele den umiddelbarhed som ligger over The Bronson Brothers vågner til dåd og svæver omkring dig når tonerne til bl.a. Falling omfavner dine ører og tankesæt. Her er en gemt skat som netop er blevet åbnet for øjnene og, ikke mindst, ørerne af mig.  

Vinylen + kortspil kan bestilles på bandets hjemmeside