Way Up North: Lørdags-rock´n´Roll

Anden dagen på Way Up North gav plads til mere rock og mere metal, end første dagen. Der var flere navne på plakaten som jeg ikke kendte til, så man kunne nemt gå på opdagelse i musikken. Caféens koncerter var gået i bodega-stemning, mens salen var sat op til fest. 

Endnu en stemningsrapport fra en spændende sidste dag på den genopstået festival, Way Up North.

Superscum @ Way Up North
Superscum @ Way Up North

Superscum kl. 20.30, Salen

Siden countryrockerne i Superscum udgav deres EP ”Superscum”, har jeg fulgt dem tæt. Anmeldelsen på bloggen havde mange rosende ord til overs for de tatoverede fyre i bandet og den lækre countryrock de spiller.
Superscum er god for en fest og en fest blev der skabt i salen på Studenterhuset. Flere sange fra EP´en blev spillet hvor bl.a. Cursed udmærkede sig som en energifyldt ladning af drikfældig stemning. At stå som første band og åbne en scene, er ingen sag for de 5 på scenen.

Forsanger Claus Flindt kom ud over scenekanten med sin vokal, mens gutterne bag ham havde et fedt sammenspil. Mundharmonikaen, på Morten Højer, gik rent igennem. Flere chancer blev taget og nogle gik også igennem f.eks. da Claus fik publikum til at klappe med til sidst i settet. Publikum var allerede i en stemning som man oftest ser til sidst på aftenen, skønt festivalens anden dag lige var startet.

The Devil´s Tiny Chains @ Way Up North
The Devil´s Tiny Chains @ Way Up North

The Devils Tiny Chains kl. 21.00, Stargate

Et nyt medlem skulle genopdage The Devils Tiny Chains for mig denne aften. Forsanger og guitarist Rune Larsen og det nye medlem, Kathrine Søndergaard stod klar på scenen til at spille et 30 min lang set til ære for det fremmødte publikum. Med sig havde de også guitarist Mikkel Brynildsen.  Genren er western rock med den karismatiske vokal af Rune samt et snert pop af Kathrine. Kathrine giver The Devils det ekstra lag der gjorde det hele spændende. Foruden hun synger fantastisk, så tilføjer hun en ny lyd som klæder duoen.

Settet havde en stille start, men fik mere smæk på hen af vejen. Allerede anden sang havde højeste tempo, som resten af koncerten. Herefter fik Troubled Little Lover luft under vingerne med fornyet energi, mens Eleanor fik publikum ned på jorden igen. Koncerten fungerede godt i Stargate, hvilket publikum også gav tilbage på i form af klapsalver. The Devils Tiny Chains udgav sidste år albummet Where´s The Riot? som kan findes på Spotify og iTunes.

Long Line Down @ Way Up North
Long Line Down @ Way Up North

Long Line Down kl. 22.00, Stargate

Støjblues i den reneste form skulle komme fra duoen Long Line Down. En syngende perkussionist, Anders Holm, og guitaristen Martin Christensen. Jeg har hørt duoen mange gange før, og hver gang går det op for mig at her er 2 fyre med noget af byde på. Anders kan både være en sanger af guds nåde og pludselig skifte over i en crooner så forvredet, at det er en fryd at lytte til.

Sangen Tales Of The Loney har både den forvredet crooner og dybe toneføring. Martin får det til at virke så let med guitarspillet, som han klarer med bravour hver gang. Deres sound er helt deres egen, og endda en fed én af slagsen. Jeg har forelsket mig i en Didley Bow og den var med på setlisten/settet igen denne aften. Altid en fryd når Martin tager den énstrengede frem og giver den op til Knocking On My Door.

Endnu engang gjorde Long Line Down det til en fornøjelse at blive blæst igennem med både elektrisk- , akustisk guitar og trommer med smæk på. Sidste sang hed Kathrine og afsluttede et fedt sæt fra den aalborgensiske duo.

Du kan bl.a. se galleri fra aftenen med billeder af Long Line Down, Final Hour, Superscum m.fl. 

Comments are closed.