WUN17: Fredagens overblik med op- og nedture på Studenterhuset

Sjakket, Way Up North 2017

Sjakket, Way Up North 2017

Way Up North er en festival på Studenterhuset i Aalborg, hvor den nye renovering af facaden endelig kan komme til sin beskuelse. To dages festival med lokal musik fra enhver afkrog, også gældende den musikalske afkrog hvor alt lige fra hård rock over i metal til hip hop og pop lyder fra scenen.

Festivalens første dag bød bl.a. på åbningskoncert med Nibe-bandet Vest Kys som med forsanger Jeppe Foldager var klar på at åbne ballet. Selv kalder de genren for rå pop fra Nordjylland, men på aftenen var det måske lidt for råt til at kunne indtages. På scenen var Jeppe dog fyr og flamme, og gav endda en dans foran scenen. Den lille scene i Studenterhusets Stargate indbød ikke til rå mængder af pop pga. et mudret udtryk og flyvsk vokal. Blame lydmanden eller tekniske fejl, men desværre ramte koncerten ikke der hvor den skulle. Samme lyd-skæbne led Hoegsberg på scenen nedenunder i Caféen, hvor en afdæmpning af vokalen havde fået rodet lyden for meget op, så Julie på vokal ikke kom ret meget frem i lydbilledet. Hoegsberg er gået væk fra det jazzede udtryk og favner nu mere det elektroniske setup med dybe toner og et mørkt afsæt som taler mere til den dybsindige stemning.

I salen var der dog styr på lyden og ikke mindst, udtrykket. Mom Calls Me Thunder fik lov at åbne den store scene og gjorde det med manér. Den melodiøse rock blev blæst ud over publikum, hvor en tight bassist gjorde god figur. Sofie Trolde kender jeg fra byens scener. En udtryksfuld sangerinde med et stort potentiale som spillede i bygningens mindste sal, Stargate. Bag Sofie stod bandet BulBulBhang og frembragte fantastisk akkompagnement til den stærke vokal. Jeg kan ikke fortælle nok, hvor meget du skylder dig selv at opleve denne sangerinde i enhver konstellation, solo og med band.

 

Når englene synger.. @sofietrolde #bulbulbang #bloglife #aalborg #sofietrolde #soitro

Et opslag delt af BRIAN VIRENFELDT HANSEN (@musikbloggerdk) den

Blood Child er et endnu ukendt blad. De spillede et energisk syrerock-trip af et show i Caféen, hvor man bl.a. kunne skimte Eli som ét af medlemmerne. Eli spiller i Caféen i aften, lørdag, kl. 21.00.

På en aften hvor 3 scener byder på uanede mængder af musik, så gælder det om at få shoppet så meget som muligt. Her faldt jeg over konstellationen Heathe i Salen. Bandet er op imod 7 på scenen og tæller bl.a. medlemmer fra Get Your Gun. Stilen er kontrastfyldt og pompøs rock, med tæskende cymbals og skrigende guitarer. Faktisk kom jeg til at tænke på en koncert med CHILDRENN på samme scene for ét år siden, bare i en mere aggressiv udgave uden den melodiøse guitar til at holde sammen på det hele.

Aftenen havde både nedture og heldigvis fantastiske opture med opløftende stemning. Musik er en smagssag for den enkelte. Her er min oplevelse af smagene.

Du kan følge med iaften på INSTAGRAM