When We Talk vandt en dag i PIgsty Studio. Foto: Guldbæk festival
When We Talk vandt en dag i PIgsty Studio. Foto: Guldbæk festival
When We Talk vandt en dag i PIgsty Studio. Foto: Guldbæk festival

Med sloganet Fra Rangle til Rock byder den lille festival, Guldbæk Festival, ind til en hel dag med sjov og musik d. 10 juni 2017. Siden første gang d. 18. juni 2011, i en lille himmerlandsk landsby kaldet Guldbæk, har fokus været at give ungdommen gnisten af, og erfaringen, at stå på en stor scene til en festival.  Det nordjyske band When We Talk var én ud af 6 bands som deltog i 2016 i en konkurrence på festivalen. Det endte med at et udvalgt dommerpanel og publikum, stemte When We Talk videre til en hel dag i Pigsty studio. Men hvad giver det et ungt band at spille på en festival og ikke mindst, få muligheden for at indspille i et professionelt studie? Det har jeg spurgt Aalborg-bandet om herunder.

”Vi ved, at Guldbæk Festival var med til at give os et kæmpe skub den rigtige vej. Efter vi havde spillet på festivalen, fik vi jo naturligvis noget indblik i hvordan vi skulle forbedre os, både live men også i øvelokalet. Der var mange små ting man aldrig havde tænkt over.”  lyder det fra bandet og små ting man må tænke over, er sikkert hvordan man styrer nervøsiteten foran et dommerpanel og et publikum, når man også skal huske akkorder og sange.

Vi var selvfølgelig meget nervøse, da vi vidste at der ville være et dommerpanel og en afstemning. Derudover var det også vores første koncert sammen som band, hvilket selvfølgelig øgede nervøsiteten lidt. Vi aftalte som band, at det vigtigste bare var, at vi havde det sjovt og at vi gjorde vores bedste. Jeg tror personligt selv det også hjalp på nervøsiteten, at vi snakkede om, at vi bare skulle tage det roligt og ikke bare gå efter at vinde. ” fortæller guitaristen Casper Thomsen.

Tidligere har When We Talk udgivet to singler, men aldrig prøvet at være i et professionelt studie. Hertil fortæller bandet ”Vi indspillede vores første to singler på et fritidscenter, da det var gratis og vi så det som en fed mulighed for musikere der ikke har 5.000,- til en professionel indspilning. Da vi udgav ‘Loose Ends’ lavede vi en del ‘hype’ omkring den – med bl.a. klistermærker, facebook sponsoreringer og meget mere. Grunden til at vi valgte at indspille ‘Loose Ends’, var nok hovedsageligt fordi vi mente at vi var bedre live end på vores indspilninger. Vi prøvede derfor på at skabe den der ‘livefølelse’ på ‘Loose Ends’.”

..”Det var da naturligvis stort for os at bruge en hel dage i Pigsty Studio, og Kasper (ejer af Pigsty S.) var også super sød mod os, så vi havde en fed og uforglemmelig dag.”

Til slut tilføjer Nicolai Senius “Når vi spiller på festivaller, så husker jeg at medbringe antihistamin, så mit allergi ikke går amok, som tilfældet var på Guldbæk. Udover det, så husker jeg tydeligt, hvordan vi var på vej hjem inden de havde offentliggjort vinderen, fordi vi ikke troede vi havde en chance imod de andre bands, men fra nu af smutter vi nok ikke inden, hvis vi deltager i en konkurrence.” 

For tiden arbejder When We Talk på en kommende EP som de har lagt rigtig mange timer i. ”Derudover har vi nogle koncerter her i Maj, Juni og September både i Aarhus og Aalborg, og der kommer garanteret flere på listen i løbet af sommeren. Vi ser meget frem til at blive ramt af både spot- og strobelys igen, så vi ses vel forhåbentligt snart til en af vores koncerter.”

Tjek Guldbæk Festival´s program for 2017 her

Besøg Guldbæk festivals hjemmeside

Lyt til singlen Loose Ends herunder