AF16: WOLFF gav Aalborgenserne en verbal lektion på Aamaze Festival ★★★★☆ (4/5)

WOLFF (Aamaze Festival 2016)

WOLFF (Aamaze Festival 2016)

En ung rapper der udfordrer hip hoppens rammer. Sådan beskrives den nordjyske Søren Wolff, kendt som WOLFF, i musikkredse i det nordjyske. På scenen har han sin makker El Peligro som styrer beats med hård hånd, mens rapperen WOLFF spytter danske tekster i en lind strøm. WOLFF er bl.a. en del af det Aalborgensiske crew, LYDTAET, som også huser upcoming navne som Farveblind, Ulrikke og Tunnel Vision.

Den Aalborgensiske Aamaze Festival har siden 2014 præsenteret spændende navne fra den unge danske musikscene, men 2016 er året hvor hip hoppen får plads til et nyt håb i WOLFF. WOLFF er lidt af det hele. Danske tekster, oldschool hip hop blandet med moderne beats, hvor både Eminem og en anelse dubstep kan spores i genre og inspiration.Torsdag aften d. 11 august kl. 19.00 gik WOLFF på scenen. En scene der virker noget stor for El Peligro og rapperen Wolff. Men scenens størrelse mindskes i forhold til den lind af tekstspytteri som bliver begået fra scenens kant til de ca. 60 tilhører på havnekanten. Solen skinner og øllet flyder.

Nok er det kun 30 minutter WOLFF spiller, men på scenen fik han alt ud af den korte tid (nogenlunde). Med sange som Som Jeg Ser Det i et moderne oldschool univers, hvor El Peligro agerer både beatmager og assist kor på scenen. Inden koncerten fik publikum en opsang, da størstedelen sad ned og blev bedt om at rejse sig. Dette scenarie skete heldigvis hvor en lille skare stillede sig op og oplevede sange som For Mig Selv og endnu ukendte sange som netop var blevet skrevet og ur-opført foran Aamaze publikummet.

WOLFF er et nyt og spændende navn på den Aalborgensiske hip hop scene som de sidste mange år har sejlet og skrabet lige under overfladen. WOLFF starter hvor det hele begyndte og tilføjer en moderne dimension, hvor flere ting stadig er op til fantasien. Men når erfaringen er lig med performance, så virker WOLFF også til at blive mere end et undergrunds-act.

Du kan bl.a. høre EP´en Kom Lad Os Dulme Vores Nerver Lidtyoutube (Klik for at høre EP´en).

Herunder kan du se musikvideoen til For Mig Selv