“Hvorfor Kom Du Overhovedet?” er navnet på den omfattende tour Aksglæde er på i øjeblikket. Forsanger Jacob Aksglæde og det 4-mand store band har , i oktober, allerede været på besøg i Vordingborg (Stars), Sønderborg (Sønderborghus) og Roskilde (Gimle) og dagen er nu oprindet til at stille gearet op i Aalborg på Skråen i Nordkraft, som den fjerde ud af 15 koncerter i alt.

Aksglæde udgav sit debutalbum af samme navn i 2016, hvor hits som Lille Taarbæktøs (tube) og Fantomfølelser (tube) stadig spøger den dag i dag. Her fulgte et hav af skønne popsange. Ep´en Fortrudte Fortielser afløste debuten i 2017 inden albummet Hvorfor Kom Du Overhovedet? blev udgivet i 2019 med sange som Hvis Du Bare Havde Sagt Noget og PromilleRomantikken. Jacob Aksglæde er selv sangskriver og leverer hele pakken i både udtryk, vokal og moves når han gæster spillestedernes scener.

Lillevangen på Support

Udenfor er det koldt. Vinteren er på vej, men inde i Skråens store sal, hvor de svævende lysekroner holder mørket på afstand og de gigantiske betonpiller bades i farvet lys, er varmen heldigvis intakt. Scenen har lige haft det unge band Lillevangen stillet op. Et lokalt popband med store referencer til Nik & Jay og Burhan G i en ret så hippet version. Ganske vellyden, hvis ikke det var pga. det meget sammenpresset spektre i mid-range og bundbassens forvaskede egenskab på vokalerne.

Et sceneskift på 30 min og Aksglæde og band slår tonerne an med storhittet Lille Taarbæktøs i et øredøvende højt startleje.

Sangen Lille Taarbæktøs gør sin ting og får publikum i gang fra starten, men som tiden skrider frem bliver min irritation vedvarende pga. det høje lydniveau. Sange som den skønne Store Ting, Lille Hoved med titelteksten til seneste albumudgivelse Hvorfor Kom Du Overhovedet?, den nye Ting Ændrer Sig og velkendte sange som Jeg Kan Lide Den Måde Du Græder På og PromilleRomantikken sender publikum på sikker gyngende grund mellem de 2 udgivelser Aksglæde og Hvorfor Kom Du Overhovedet?.

På scenen danser Jacob Aksglæde rundt som man kender ham. Moves like Kanye. Iført cap og sort jakke flankeret af bandet, skiftende mellem at spille elektrisk guitar, akustisk guitar eller ren vokal. På hver side af forsangeren står henholdsvis Nichlas Kure på guitar og Mads Dyrst på bas. Bagerst sidder trommeslager Simon Rossen og sidst, islandske Kristjan Hansen på keys. Et velspillende band, dog med enkelte lydmæssige spring som bl.a. guitaren under sangen Hvis Du Bare Havde Sagt Noget. Her startede Nichlas alt for højt ift. Jacob på akustisk guitar, men Nichlas var hurtig til at tune ind på niveauet. 

Under hele koncerten var alle publikum foran scenen i samlet flok.  En flot præstation, når man så de opstillede borde som gik fra bunden af lokalet og op til scenen. Alle tomme. Publikum generelt var unge, mellem 20 – 25 år plus minus og overvejende af det kvindelige køn. Lyssætningen var desværre heller ikke at råbe hurra for, da det mest af alt var 1 – 2 kedelige farver som oplyste det store bagtæppe med Aksglæde påtrykt. Selv spotlyset var dæmpet og gav en mere gullig aura end det hvide og klare spotlys, som ville have klædt hele bandet og Jacob i front.

Én af de sange jeg havde glædet mig mest til at opleve var seneste single fra duetten Aksglæde Anya, Det Værste Det Bedste (tube).  En skøn duet der tager hånd om poppens vidunderlige univers med en vokal af den friske crooner-fyr Aksglæde og R’n’B sangerinden Anya. Desværre brast mine forhåbninger da sangen kun blev udført af Aksglæde selv, uden en kvindelig pendant vokal. Efter min mening kunne dette have været en skøn perle i koncerten hvis enten en anden kvindelig sangerinde var inviteret eller man havde pre-recorded Anya´s vokal.  Men nu skal jeg heller ikke lyde som en sur gammel mand. 

Slut på koncerten

Koncerten lakker mod enden. Forinden har vi fået sangen Under Pres og ét af de største hits fra Aksglædes hånd, Fantomfølelser. Sange som giver et ekstra lille peak på dansegulvet foran scenen, men det der virkelig slog revner i loftet var sidste sang Næste Sommer. Måske kunne publikum godt mærke at nu var enden nær (af koncerten i hvert fald), så derfor blev der danset ekstra meget. Bifald kunne høres, men virkede også en smule afdæmpet fra publikums side. Reaktionernes skulle kæmpes for af manden på scenen, Jacob Aksglæde.  

Aksglæde og band gjorde det godt på scenen, men desværre nåede klimaks ikke helt ud på trods af  fremmødet foran scenen. Sammenspillet mellem publikum og band sad ikke helt i skabet men med 11 koncerter igen, skulle det gerne sidde bedre senere på touren. 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Brian Virenfeldt Hansen (@virenfeldthansen) den

Faktaboks
Dato: 31 okt. 2019 kl. 20.00
Sted: Skråen i Nordkraft, Skråen 
Billet: 175 kr.