Ara Noir – Sort film

Bag kunstnernavnet Ara Noir finder man sangerinden Anja Akselbo fra København. Hun er netop nu klar med sin debut som sangerinde med EP’ en Sort Film.

Sort Film er en samling sange der byder dig ind i et dansk electro-pop univers. Singler som Væk Igen og Hvid Støj har været opvarmning til udgivelsen af den nye EP med 6 skæringer, hvor de 4 af dem er egentlig sange.

Introen fugle.. er næsten et minut af stemningsbaseret lydtæppe inden sangen Hvid Støj overtager med en basgang og synth af moderne klang. Den synthbaserede instrumentering har en moderne 2010´er lyd som artister a la Nadia Gattas og Panamah samt en clean vokal uden for mange effekter påklistret.

På sangen 99 Løgne leges der med distortet effekter i sangens breaks, hvor sangerinden Anja Akselbo endnu engang leverer en skøn og overbevisende vokal. Hele EP´en tager meget få risici og leverer en gennemproduceret lyd, hvor der er skabt plads til hver enkelt lille elektronisk element. Det er et tight setup som favner helt fra starten fra Hvid Støj til Væk Igen inden interlude støj.. laver breaket over til EP´en største forandring, den akustiske version af Hvis Bare.

Hvis bare..

Med en sitrende og forførende piano underlægning toner sangerindens stemme op over skyerne og daler ned i fløjlsbløde dråber. Vi er helt nede i følelsernes brønd, Ara Noir’s inderste indre så at sige, med pigen og klaveret. En skønsang uden lige som kun beviser at Anja Akselbo er en formidabel sangerinde med stonelejet indstillet perfekt.
Fra en elektronisk helstøbt indledning til den akustiske Hvis Bare, hvor kun klaver og vokal er at nyde i det nøgne rum.

Men hvad gør det med helheden af EP`en og stjernernes placering i denne anmeldelse? Opbygningen og planlægningen af pladen er veludført, vokalen er spot on og produktionen er spotless. Men som lytter, når alt er finpudset og skinner som en nypudset porsche så mangler desværre dét, der river op i helheden og fastholder indtrykket for good. Dét skete heldigvis med denne sidste sang, Hvis Bare (Link til tuben), og hiver en solid 4-stjernet anmeldelse frem. 

Ara Noir - Sort film EP

Faktaboks
Udgivelse: 22 nov. 2019
Pladeselskab: Moveable Records
Udgivet på streaming