Benal - Nu

Benal – Nu ★★★★☆☆

Benal - Nu

Duoen i københavnske Benal, Benjamin og Albert, har rumsteret i undergrunden de sidste par år. I 2013 udgav duoen deres debutEP Baby som årets efter blev erstattet af EP´erne Hiphop og Hvad Med Nu. I 2015 fik karrieren en fantastisk boost da duoen spillede, af 2 omgange, på SPOT Festival, Roskilde Festival og senere solgte Vega ud. Det er også blevet til airplay på både DR P3 og P6 på landsdækkende radio. Én af koncerterne på SPOT oplevede jeg selv, da jeg en sen aften i Dome blev blæst omkuld af de pumpende beats og Benjamins vilde, men simple, tekstunivers med punchlines en masse.

Den københavnske duo har haft fremdrift med koncerter landet over og er nu klar med debutalbummet Nu som udgives d. 29 januar 2016 på Playground Music.

Pladen byder på masser af feat.´s fra den danske musikbranche som f.eks. Karrierekanon-vinder 2015 Katinka (Katinka Bjerregaard) på sangen Sprog som også er udkommet med live-video. Benjamin rapper henover, ét af Benal´s kendetegn, et pumpende beat med breaks og synth-riffs, mens Katinka tager sig af omkvædet.  Det er en solid sound og pumpende som en lørdag nat på et udsolgt provinsdiskotek. Lyrikken er fantastisk skrevet med de vildeste punchlines som f.eks. på Fri. På sangen finder man feat. af det danske rap-slæng Suspekt som giver Benal-universet et frisk pust, dog uden at miste den Benal´ske sound.

Lyrik-universet er let-tilgængelig og med punchlines som stikker dybere end de lyder til.  På en plade med 14 sange er der masser at tage fat i, men den røde tråd er den fede produktion og tekst-universet. Det er dette som definerer Benal som upcoming kunstnere. Råbe-rap-punchline-pumpende-beat-ingen-dag-morgen-musik og det virker.  Det er club møder L:Ron:Harald vs. Streetrap som fungerer lige så godt på et provinsdiskotek som på et større spillested.

Man må sige at opbakningen er stor på pladen Nu af Benal med feat.´s af både store kunstnere og upcoming hvor man også kan nævne Bashir Billow, Nixen og Loke Deph. Jeg selv opdagede potentialet i maj 2015 på SPOT Festival og jeg er stadig ikke blevet skuffet, derfor tror jeg på at pladen nok skal få sin fortjente fame når den rammer resten af den danske befolkning d. 29 januar 2016.

Herunder kan du se live-version af Sprog feat. Katinka af Benal