Bryan Rice har udgivet EP´en BRYAN / PT. 1

 

Bryan Rice har udgivet EP´en BRYAN / PT. 1
Bryan Rice har udgivet EP´en BRYAN / PT. 1

Bryan Rice , med det borgerlige navn Brian Risberg, tog sit første musikalske spadestik på den store scene da hitsinglen No Promises blev udgivet i 2005. Lykken er også blevet søgt igennem Dansk Melodi Grand Prix som sangskriver i 2009 med sangen Underneath My Skin, senere som solist i 2010 med sangen Breathing. Sangeren og sangskriveren har været vidt omkring og alt synes perfekt. Men i en hektisk branche er det svært at stoppe helt op og se sig selv i et andet lys.

“Alt imens jeg sad og sang og fortalte de positive budskaber om lykkelig kærlighed, glæde over livet og karrieren, sneg det modsatte sig stille og roligt ind på mig” fortæller Bryan om grundlaget for hans nye mere mørke og dybsindige EP, ‘Bryan / Pt. 1’.

Den nye EP fra Bryan Rice er en elektronisk popplade med 6 sange på engelsk bundet stramt ind af en intro og en outtro. Af sange på pladen kan nævnes Warriors som har feature af strygekvartetten Who Killed Bambi. Produktionerne er opbygget omkring en moderne R´n´B/pop lyd med Bryan Rice i forgrunden, mens strøg fra strengeinstrumenterne sætter en mærkbar stemning. Mens sange som Painkiller byder ind til den mere clubbede stemning, rammer Same Sky den stille og følelsesladet stemning med guitar, akustisk og elektrisk, samt meget stemningsfyldt synth i omkvædet.

Udgivelsen virker mere som en udgivelse der trængte sig på hos Bryan Rice og som bare måtte ud, inden livet kunne gå videre. En vigtig bestanddel i musik, er at man føler sig hjemme i den og det, så udgivelsen virker derfor som en mere personlig plade end tidligere. Ep´en, kaldet Bryan / PT. 1, har ikke fokus på den store målgruppe som mange mainstream-kunstnere prøver at ramme, men kiler sig ind imellem en niche hvor følelserne kan være store og produktionerne robuste. Dog kan sangene også begå sig i akustiske versioner, som bl.a. kan opleves i video´en nedenunder. Mon der er en pt. 2 på vej? 

Anbefalede sange: Painkiller, Same Sky

Herunder kan du opleve en akustisk version af Warriors med feat. af Who killed Bambi