CALLmeKAT - Mouth Of Time

CALLmeKAT – Mouth Of Time

CALLmeKAT - Mouth Of Time

CALLmeKAT udgiver d. 29 januar EP´en Mouth Of Time med en samling popsange med folk-strøg. Bag CALLmeKAT står sangerinden Katrine Ottosen som sidste år har turneret i Frankrig, Schweiz, Rusland og USA. EP´en er indspillet i et studie i Catskillbjergene uden for Woodstock, New York, sammen med den amerikanske producer Joe Magistro, Bag sig har CALLmeKAT flere EP´er og albums, hvor det seneste album Hidden Waters er udgivet i 2014.

På EP´en gemmer sig 5 engelske sange med hver deres historie, men med samme lydunivers. Devil´s Sigh er første forsmag på universet fra CALLmeKAT. En stille sang med en nydelig guitar-intro og skøn vokal af sangerinden Katrine Ottosen, som man vil bemærke for resten af EP´en, bæres af omkvædet. Uden at kende sangens navn kan du hurtigt opfange hvad titel på sangen er, hvilket er både godt og skidt. Universet er nydeligt, men forudsigeligt.

Mouth Of Time er titelsangen. Her sætter omkvædet endnu engang tempoet og stemningen, som rammer et mere rytmisk univers. Tempoet er skruet en smule op og sætter en fin kontrast til resten af EP´en som foregår i et ellers roligt tempo.

EP´en Mouth Of Time fra CALLmeKAT er soundtracket til selvforkælelse og rolige stunder, hvor hverdagen kan fortsætte sit hastige tempo. Det musikalske univers er toneangivende med trommer og perkussion som hovedelement samt en skøn vokal af Katrine Ottosen. Sangene er fantastiske hver for sig, men som helhed tenderer det til at blive en smule kedelig omgang.

Cities We Don´t See Again starter ud med en lækker slideguitar og akkompagner Katrine´s vokal godt. Gennem hele sangen toner slideguitaren op med sin særegne sound og sætter en dejlig stemning.

Du kan lytte til Mouth Of Time fra CALLmeKAT´s EP Mouth Of Time.