Cosmonks - Meet The Cosmonks

Cosmonks - Meet The Cosmonks

Det danske 4-mands rockband fra Nordjylland, Cosmonk, udgav i juni 2015 deres 3. album efter en pause på ikke mindre en 15 år. Første album Cosmonks In Afterburn blev udgivet i 1997, mens andet album Out Of The Ruins udkom 2 år efter i 1999.  Begge album har genre af tempo rock som man kender fra amerikanske bands som Sum 41 og Foofighters. Det nye album hedder Meet The Cosmonks og emmer stadig af teenagerock med tempo, men denne gang er det modnet en smule mere end i slut 90erne, nemlig i form af et hammond orgel.

Forget About Love er en fin blanding af både temporock som Sum 41, til det modne hammond orgel på speed. Der er op til flere temposkift i sangen, hvor både hammond orgel får sin solodebut, mens beatet springer fra top til bund. En surrealistisk oplevelse fra toppen af tagene og fuld vigør, til familiefesten indendørs hos 80 årige moster Anna og resten af den pukkelryggede.  

Cosmonks er ikke bange for at benytte midler til at tweake lyden som f.eks. en mindre processor til at tune vokalen hos Morten Risum, som heldigvis holdes i introen til Fragtments Of A Song. På backing vokal er både trommeslager Thomas Risum samt guitaristen Kristian Vorsaa Hansen. Sidst, men ikke mindst, Kim K. Nielsen på keys og den berygtede Hammond.

Der arbejdes både med storladen lyd som i Cowboys til den lidt alternative tilgang i Honk At Vern, hvor hammond får en større rolle end Forget About Love. Hvad skal man kalde det? Punk, rock ´n´ blues? Der tages fra alle genre og blandes i en tyk sovs, som bare hældes ud over de varme kartofler efter egne præmisser. Intet ondt, men spændende tankegang. Oftest er det sidestillende med at elske musikken fremfor at fluekneppe den.

De 4 stærke mænd i Cosmonks har i Meet The Cosmonks udgivet en spændende plade hvor de gode gamle dyder fra foregående albums er holdt i ave, mens der er tilføjet mere modne træk. Ingen kan være i tvivl om hvem Cosmonks er, når man først har hørt den nye plade.

Lyt til albummet herunder.