CS Nielsen - Jericho Road udkommer d. 28 okt. 2016
CS Nielsen - Jericho Road udkommer d. 28 okt. 2016
CS Nielsen – Jericho Road udkommer d. 28 okt. 2016

CS Nielsen udgiver tredje album Jericho Road på Songcrafter Music d. 28 okt. 2016. Første album Against The Dying Of The Light (2007) og andet album Man Of The Fall (2012) er klare eksempler på en mand med hjerte for netop roots-genren.  

Albummet Jericho Road byder på 12 skæringer med en stærk rød tråd, fortalt med en erfaren vokal i sangskriver og sanger Stig Nielsens univers. Med sangtitler som Snake Handler, Stormy Banks og Jericho Road, kan man fornemme hvilket univers vi bevæger os i og dette sker i harmoni med både mandolin, guitar og nøgleharpe (nyckelharpa).

 Er du til Johnny Cash, er CS Nielsen sikkert også din kop the. Med sange som Stormy Banks, hvor trykket er lagt på stortrommen, mandolinen spiller sagte i baggrunden og koret skaber en afslappet stemning, så er du næsten klar til at brygge en god kop kaffe og bare lade stå hen. Titelsangen Jericho Road skaber sin egen åbne vej, hvor du kan slentre igennem øde sletter i egne tanker mens The Absinthe Drinker giver dig en folkelig tilgang, med ”it´s better to be an old drunkard like me”, at fylde lidt alkohol i kaffen på en kold efterårsaften og tage sig tid til at være.

Mulighederne er mange på den nye plade fra CS Nielsen, hvor en gammel sangskriver-tradition føres videre i et ganske afslappet tempo. Stemningen er gennemgående med erfaren vokal, guitarspil samt enkelte stemningsfalder til at forstærke udtrykket. Bl.a. i roots-genrens svar på en ballade, Don´t You Weep.  Pladen har sin berettigelse og holder sangskriver-traditionen i hævd, derfor ender denne plade på 4 store stjerner ud af 5.

Herunder kan du se musikvideoen til sangen Jericho Road af CS Nielsen