DAG 1 – Northern Winter Beat 2014

Så blev Northern Winter Beat 2014 endelig skudt i gang. Kalenderen siger Torsdag d. 23 Januar 2014 og vejret er lige godt  -1. Det officielle musikprogram havde 9 koncerter på programmet, hvor jeg nåede de 4 planlagte. Programmet havde både besøg af bands fra USA, Holland og Frankrig, mens 4 bands var fra Danmark.

Two Trick Pony @ 1000Fryd

Two Trick Pony @ 1000Fryd

Two Trick Pony havde æren af at åbne NWB 2014 på Kunsten i Aalborg dagen forinden. Nu står de på spillestedet 1000Fryd. Lokalerne i 1000Fryd var opsat til ståkoncert og kan minde meget om Backstage i Aarhus, med ét stort rum, én scene, én bar. Dette var også mit første besøg på 1000Fryd, skønt jeg er bosat i Aalborg.

De 3 kvinder og den mandelige trommeslager startede ud med en noget mudret lyd, der dog hurtigt blev meget bedre efter første sang. Two Trick Pony spiller noget i retning af progressiv noiserock. Det tog dog lidt tid at blive fanget af stemningen, men nåede det heldigvis inden vi skulle videre til næste koncert.

Thee Attacks @ Skråen, Nordkraft

Thee Attacks @ Skråen, Nordkraft

Thee Attacks stod klar på Skråens scene, dog med lidt forsinkelse der skulle vise sig at drille min tidsplan. Opbakningen var ganske fin og publikum kom dog også nærmere og nærmere scenen som koncerten skred frem. Der var vild energi og ren rock´n´roll attitude på scenen af disse energiske Aalborg-drenge, som nu er flyttet til København. Dette var én af koncertens store trækplastre, hvilket også var at se i publikums opbakning.

The Minds of 99 spillede i Studenterhusets sal. Hvilket også var en god idé, da der var mødt en del publikum op for at se det seneste skud på Karrierekanonens vindere. Dog pga. lidt forsinkelse nåede vi kun halvandet nummer, da drengene åbenbart kun spillede 25 min? Den tidsplan passede ikke helt overens med planlægningen. Dog er jeg lidt ked af ikke at have hørt drengene fra starten, da det halvandet nummer var med fuld smæk på. Nåede halvdelen af Det Er Knud Som Er Død og Fuglebur (Dæ-å). Sidstnævnte viste sig også at være lige så fedt et livenummer, som videoen indbyder til. På trods af den noget simple fremgangsmåde, har de formået at skabe en fed stemning og ”sang”.  De 6 musikere på scenen gav den også gas, selvom settet var noget hurtigt overstået.

Med lidt ekstra inspirationer og oplevelser i et par hollandske vinyl djs, er NWB 2014 nu skudt i gang for mit vedkommende. Du kan se endnu flere billeder på musikbloggerDKs instagram, lige HER.