Emil Stabil på Gammel Torv, Aalborg

Day&Night: Blandt hotdog og fadøl gav Emil Stabil koncert på Gammel Torv, Aalborg

I forbindelse med Day & Night arrangementet på Gammel Torv i Aalborg gav den kølige ilddreng, Emil Stabil, koncert med Lil Producer som DJ og rapkompagnon Young Bong. Fredagen har vist sig fra sin varmeste side hele dagen og omringet af pølsevogne og fadøl, var publikum ikke helt på toppen.

Med sangen Swimmingpool startede Emil Stabil ud fra en scene med solen lige i ryggen, direkte mod publikum. Beatet pumpede og bassen rykkede, men publikum flyttede sig ikke ud af flækken. Måske de drømte om en kølig swimmingpool? Efter mit første møde med Emil Stabil på SPOT for et par år siden, var denne lille showcase en større succes end den kaotiske koncert en sen aften i SCC.  Med sange som Allerede Is og Er Det En Fugl tog Emil fusen på Danmarks befolkning direkte i radioernes sendeflader og siden har bølgen rullet derud af.

Trekløveret Emil Stabil, Young Bong og Lil Producer gav en underholdende koncert hvor både beat og rim ramte hvor de skulle, men med så kort en koncert er det svært at banke energi i et sveddryppende publikum der om nogen måske var mere sultne efter hotdog end musik om fugle, is og ting der drypper.

 

 

Bare @denrigtigeemilstabil var rigtig is.. solen bager på Gl. Torv i Aalborg. #hot #aalborg #emilstabil #hotdog

Et billede slået op af Brian Virenfeldt Hansen (@musikbloggerdk) den