Death Machine – Orbit ★★★★★☆

Kender man det københavnske band, Death Machine, så kender man også forsanger Jesper Mogensen´s karakteristiske gemytlige vokal. En vokal der nærmest fæstner lytteren til en sanselig oplevelse, bakket op af kor og enkel instrumentering. Hans eminente måde at bryde fra det monotone leje udi et højere lag sammen med instrumenteringens opbygning, er det der kendetegner hele Death Machine´s sound.

Til dem der ikke kender Death Machine? Så har i heldigvis noget at glæde jer til på det nye album ”Orbit”. Fra tidligere udgivelser ved man, at bandet kan lide at lege med lyduniverset hvor grundstammen ligger i den akustiske guitar og vokal, der sidenhen er blevet suppleret op med flere keys. Fra debuten Death Machine i 2015 med hits som Bitter Dreams, hvor Jesper Mogensen var ene mand, til andet album Cocoon fra 2017 hvor énmandshæren blev udvidet med en bassist, trommeslager, kor og keys og hits som Bleak og Cocoon nød godt af afspilninger på DR´s radiokanaler.

Er Orbit bare en gentagelse af Cocoon?

Slutningen af 2019 skulle blive året Death Machine udgav nyt materiale. Albummet hedder Orbit og består af 10 sange, hvor man allerede fra starten kan mærke en lighed med albummets forgænger, og dog alligevel en betydelig fornyelse. Når første tone rammer, er du som tilbagevendende lytter ikke i tvivl om, at dette er en Death Machine udgivelse. En genkendelighed hvor rolige strøg på bassen og opfølgende guitarspil, tikker derud af i takt med den dominerende rolige vokal. Bagtæppet er blevet malet med stjerner og fjerne galakser på første sang Alien som går over i en mere tætsiddende og indelukket Tied. Fra en sang der giver plads til store længdespring til små skridt på sangen Tied.

I´d like to touch you, but i´m trapped in my head”

Jo længere man kommer ind i det nye og dog, velkendte univers mærker man også en fornyelse modsat tidligere udgivelser. Fornyelsen er ikke gennemtrængende åbenlys, men kigger man mere i detaljerne er der meget at spore. Den skønne Someday bygger på en tung bund, hvor Jesper´s vokal drysser ned som frisk sne fra oven og har store referencer til de tidligere udgivelser. En ægte Death Machine sang.

God on My Side er med sin intro og mere upbeat tempo med til at åbne op for fornyelsernes port. Fascinationen af 80ernes Sci-fi kommer i meget små glimt. Enten i intro/outro eller små gemte huller i lydtæpper på sange som Isle of Mine og Maze.

Endnu engang har Death Machine formået at udgive et helstøbt værk. Hele den røde tråd er velbevaret og fornyet med tilrettelagte nye elementer, som var de en del af universet fra starten.

Orbit er ikke en gentagelse, men et øjebliksbillede af hvor Death Machine er nu i karrieren.

Enkelte kritikpunkter kunne være hvor stille albummet er i sin helhed. Kun sange som God on My Side og Mask er med sit temposkifte med til at røre lidt rundt i gryden og sørger for at bunden ikke brænder på.

Anbefalede sange: Someday, Isle of Mine, Days, Mask

Faktaboks

Udgivelse: 15 nov. 2019
Pladeselskab: Celebration Records
Udgivet digitalt og Vinyl