Sangskriver og sanger, Esben Svane, udsender ny single, 1973 (Den Tid Vi Går Og Venter). Sangen er skrevet til faderens 60 års fødselsdag og handler om det at gå fra barn til voksen. Den undren man sidder med om tingenes gang og hvordan disse takles.

Esben Svane - 1973

”Det handler meget om at tage stilling til sig selv og sit liv. Og vælge at tro på kærligheden – måske. I stedet for bare at gå og vente. Min far valgte at stifte familie, få et fast arbejde og investere sin tid og sit liv i sin familie. Og det er jo i virkeligheden det, der gør, at jeg kan vælge på alle hylder i mit liv i dag,” siger Esben Svane

Med denne korte bag-historie er sangen en perle. Der er mening med ordene og de klinger flot, hvilket gør den nemmere at forstå for lytteren. Historien er ikke ubekendt, da mange selv har været i situationen eller sidder i den nu.

Musikvideoen viser Esben i egen høje person med klip fra familiens arkiver. Sangen er autentisk, nærværende og flot komponeret. Dejligt stykke musik.