Frankly Female pressefoto

Frankly Female – Cinematic Songs for the People ★★★★☆☆

Frankly Female er navnet på den aarhusianske musiker og sangerinde Pernille Gunvad. Gennem de sidste to år er albummet Cinematic Songs for the People blevet komponeret og indspillet af sangerinden, som i eget navn allerede har to albums bag sig. Hun er netop vendt tilbage på livescenen efter sceneskrækken tog overhånd i starten af 2019 og Frankly Female er svaret til at overgå dilemmaet omkring at stå på en scene og have sceneskræk.

På albummet finder man strømninger i flere retninger i pladens 11 sange. Lige fra den lettere poppede Precious Hearts med lækkert beat og iørefaldende ko-klokker til den mere dystre Wanted med western-tema. Vokalens ophavskvinde Pernille Gunvad har tråde mod artister som Pernille Rosendahl og Dicte, mens det musikalske bagland minder om ideer fra hele branchen. The Minds of 99-indledningen på guitar i Layers Off til den mere 80er inspireret og storladne The Search.

Som helhed er albummet ganske tight produceret. Selvom enkelte af ovenstående beskrivelser kan synes langt fra hinanden, er der faktisk en god sammenhæng mellem sangene. Dog kræver albummet, efter min mening, også flere gennemlytninger for at universet rammer dit indre. Hvis du er frisk og vil give det et par gennemlytninger, så prøv med sange som Precoius Hearts, Layers Off og My Love. Der er noget for den poppede, rockede og folk’ede lytter.



Faktaboks
Udgivelse: 6 marts 2020
Pladeselskab: Unsigned (Gateway)
Udgivet på streaming og vinyl