Garagerockerne Nicotine Nerves udgiver ny single, Alive

Nicotine Nerves er et Aarhusiansk garagerock-band med cigaretter i blodomløbet. Førstesinglen hedder Alive og rummer en fed energi og skiftende farver som man kun kan finde på de vildeste byture samt vilde guitarriffs. Duoen Nicotine Nerves hedder Rasmus Rankenberg Madsen og Frederik Nielsen og udgiver album senere på året.

Singlen handler om at flytte til en anden by for at leve som håbefuld musiker eller som de selv fortæller det ” Alive er skrevet i hjembyen Vejen og indspillet i Aarhus studiet, Output. Alive handler i bund og grund om hvordan det er at sige fuck til det hele og flytte til Aarhus for at leve som fattig musiker og alle de følelser der nu følger med, ikke at vide hvad der sker imorgen eller de næste 10 år.

Du kan opleve bandet på Gyngen i Aarhus når de spiller koncert d. 27 april eller RUST d. 5 maj 2017.
Gyngen her.
RUST her.

Nicotine Nerves er bandet der er tilsat benzin og antændt med en halv røget cigaret