ANTRO ECHO

Det danske band, GRAM, tidligere Antro Echo, fra Aalborg/Aarhus sender EP´en ”Antro Echo” på scenen pr. 2 juli 2021. Genren er Electropop/rock med masser af referencer til Depeche Mode, Carpark North og Pet Shop Boys.

En kort og trist forhistorie:
Tidligere bestod gruppen af 4 medlemmer. Nicolai Goos, Lukas Merrild, Oskar Rank og Jeppe Gram.
”I 2019 mistede gruppen Jeppe Gram i en tragisk ulykke, og for at ære hans minde, valgte de resterende medlemmer at bruge Jeppes efternavn som deres nye bandnavn.” En flot gestus.

Only You er første skæring på udgivelsen og gennemtrængende. En introsynth som ethvert 90er band ville falde i svime over. Næsten på grænsen til at være malplaceret, og dog skyder forsanger Nicolai Goos igennem med en overbevisende vokal. Jeg mærker god potentiale i forsanger Nikolai Goos´s vokal.

Effektbaseret percussion starter Unknown Fears. Synthen sætter stemning og sparker gang i en tempofyldt stadionrock-eksapade som kan minde lidt om Carpark North i musikstilen, til tider. Både kor og synth er godt mixet.
Handsfree -Starter håbefuldt og akkompagneres med trommer og keys. Tilbagelænet og dog energifyldt, mens bassen summer i baggrunden. Pacesetter – Keys. Percussion. Guitar. Synth. Keys er gennemgående og bliver sparket til side af enkelte store flader med kor og synth, inden sporet fanges igen. 

Veto er sidste sang på udgivelsen.  I stil med Unknown Fears kører synth og trommer, dog med en højere vokalføring hos forsangeren end foregående sange. En ganske fængende sang med godt omkvæd. 

Vurdering:
Gruppen GRAM har sendt en spændende electropop-udgivelse med masser af potentiale afsted, dog med ridser i lakken på overdrevet synth og kedelige passager. Men jo mere jeg lytter til Unknown Fears og min favorit, Handsfree, jo mere tror jeg på potentialet i projektet. Derfor bliver mine stjerner strøet med middelhånd og ender på 3 stjerner ud af 6. Ganske fin debut. 

Du kan lytte Unkown Fears eller se en liveversion herunder.

 

Faktaboks
Udgivelse: 2. juli 2021
Pladeselskab: Eget
Udgivet på streaming